DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
NKT har landet to store aftaler i Skotland. (Arkivfoto.)
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

NKT får bekræftet to skotske milliardkontrakter

Aftalerne med SSEN Transmission omfatter to HVDC-kabelforbindelser og har en samlet værdi på omkring to mia. euro.
19. JAN 2026 10.34
Internationalt
Ordre

NKT har fået endeligt bekræftet kontrakterne på to højspændingsprojekter i Skotland under en eksisterende rammeaftale med SSEN Transmission. Parterne bekræftede allerede den 15. juli 2024 deres partnerskab om at udvikle HVDC-projekterne Western Isles og Spittal to Peterhead, og kontrakterne er nu underskrevet i deres endelige form. Det oplyser kabelproducenten i en pressemeddelelse.

De endelige aftaler omfatter to 525 kV HVDC-kabelsystemer, hvor NKT leverer design, produktion og installation af både on- og offshore-kabler. Projekterne er nu indregnet i ordrebeholdningen i selskabets højspændingsforretning med en samlet værdi på cirka EUR 2 mia. Kontraktværdien er højere end den oprindelige udmeldte estimering som følge af stigende råvarepriser og et udvidet projektomfang, der blandt andet inkluderer den fulde kabelinstallation.

- Vi er tilfredse med at have underskrevet de endelige kontrakter for de to skotske transmissionsforbindelser med SSEN Transmission. Denne milepæl styrker vores position på det britiske marked og understreger vores engagement i at udbygge kabelinfrastrukturen, der understøtter regionens omstilling til vedvarende energi, siger Claes Westerlind, der er adm. direktør i NKT.

De to HVDC-forbindelser indgår i SSEN Transmissions investeringsprogram Pathway to 2030. Western Isles får en kapacitet på 1,8 GW og en kabelrute på omkring 170 km, mens Spittal to Peterhead får en kapacitet på 2,0 GW og en rute på cirka 210 km. Begge forbindelser ventes idriftsat i 2030.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/nkt-faar-bekraeftet-to-skotske-milliardkontrakter

GDPR