DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Konservative foreslår at de kommende udbud på havvind anvendes som forsøgsordning, hvor leverandører fra højrisikolande som Kina og Rusland udelukkes. (Arkivfoto.)
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Konservative vil forbyde teknologi fra Kina og Rusland i havvindparker

Teknologien fra russiske og kinesiske leverandører giver risiko for "manipulation" og "overvågning", lyder det fra Konservative  
24. NOV 2025 10.54
Internationalt
Sikkerhed

Det skal være forbudt at bruge kritisk teknologi fra Kina og Rusland i nye danske havvindmølleparker. Det mener Det Konservative Folkeparti. Ifølge et nyt beslutningsforslag, som Energy Supply har set, vil partiet forbyde teknologi fra "højrisikolande” i nye danske energiparker.

Konkret foreslår Konservative, at de kommende udbud på havvind anvendes som forsøgsordning. Her skal det i højere grad være muligt at udelukke leverandører fra højrisikolande som Kina og Rusland, mener partiet.

Over for mediet oplyser partiets energiordfører Dina Raabjerg, at man er særligt bekymrede for såkaldte SCADA-systemer. Systemerne indsamler data og overvåger industrielle processer.

- Hvis sådanne komponenter produceres og styres af upålidelige leverandører fra højrisikolande, kan de udgøre en sårbarhed, f.eks. ved at muliggøre fjernadgang, dataovervågning eller potentiel manipulation af energiproduktion, skriver Konservative i sit forslag.

Litauen har vedtaget lignende tiltag

Torsdag åbnede Energistyrelsen for tre danske havvindudbud på samlet 2,8 GW. Et af kravene til de bydende virksomheder er, at den gældende beredskabslovgivning skal overholdes.

Men for at komme risikoen til livs, er der behov for nye retningslinjer for, hvilke komponenter, udviklerne må bruge, mener Dina Raabjerg. Noget, der ifølge ordføreren er efterspurgt af branchen.

- Som det er i dag, skal opstillerne selv vurdere risikoen, siger hun.

Partiet vil samtidig presse på for, at der på EU-plan etableres en fælles hvid-liste over pålidelige leverandører og oprindelseslande, så Danmark og resten af Europa kan beskytte sig bedre mod hybride og geopolitiske trusler.

Forslaget minder om en lignende lov, der blev vedtaget i Litauen sidste år. Her er operatører pålagt at dokumentere oprindelse og ejerskab af kritiske komponenter, mens myndighederne har mulighed for at kræve udskiftning af udstyr, der vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko.

Konservatives forslag er stillet som et beslutningsforslag, der typisk behandles ad to omgange i Folketinget. Hvis forslaget bliver godkendt, er ministeren forpligtet til at udmønte det.

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/konservative-vil-forbyde-teknologi-fra-kina-og-rusland-i-havvindparker

GDPR