Der hænger en bitter stemning over forhandlingerne om klimafinansiering på klimatopmødet COP30 i Belém, Brasilien. Både i det rige nord og fattige syd bærer landenes forhandlere rundt på en fornemmelse af, at den anden part er i gang med at snyde dem.
- Problemet er, at begge sider ikke føler, at man har forståelse for deres situation, siger Jens-Mattias Clausen.
Han er programchef for EU’s og den globale klimapolitik hos tænketanken Concito. Spørgsmålet om kanalisering af finansiel hjælp fra rig til fattig er ”betændt”, beretter han. Og med et døgn til klimatopmødets officielle deadline er emnet ved at kunne sprænge forhandlingerne.
Verdens fattige lande oplever de hårdeste konsekvenser af klimaforandringerne - skabt af det globale nords rigdom med massive udledninger af drivhusgasser gennem 150 år. Det har de fattige lande ikke midlerne til at værne sig mod. Samtidig har de fattige lande i en årrække kunne følge, hvordan løfter om finansiel støtte er blevet udhulet af forsinkelser.
I EU hersker der derimod en opfattelse af, at man i årevis har trukket det tunge læs, og at man efter USA’s exit fra verdens klimaforhandlinger står alene med ansvaret for at dele milliarder ud.
Flere af de seneste års klimatopmøder har drejet sig om at kanalisere penge fra rige til fattige lande, der har fortsat en fossil udvikling.
Alt imens Europa selv er blevet tiltagende udfordret på sin konkurrenceevne, og mens befolkningerne oplever forhøjede leveomkostninger.
EU: Ingen klimafinansiering uden løfte om CO2-reduktion
Ud fra den argumentation har EU placeret sig i en skarp position på COP30 i Brasilien:
Der kommer ingen aftale om mere klimafinansiering, hvis ikke man får løfte om, at verdens lande vil reducere deres CO2-aftryk yderligere. Det efterlader spørgsmålet om ny økonomisk klimahjælp til verdens fattige lande et konfliktfyldt sted.
- Det er en kompliceret politisk dynamik, der spiller ind. Og så er der bare en stor mistillid, siger Jens-Mattias Clausen.
På klimatopmødet COP30 har de brasilianske værter gjort det til en afgørende dagsorden, at verdens lande skal enes om at øge hjælpen til fattige landes klimatilpasning.
Hvor man på sidste års topmøde blev enige om at øge klimafinansieringen, vil man i år sikre klarhed om, at flere af pengene ender med at ruste samfundene mod klimaforandringernes skader.
Det er nemlig en klassisk dynamik, at finansieringen oftest ender som investeringer i vedvarende energi frem for beskyttelse mod forandringernes hærgen.
- Man vil tilstræbe en balance mellem penge til tilpasning og til reduktionsindsatsen, så der ikke sker det, at der går flere penge til reduktioner end tilpasning, siger Jens-Mattias Clausen.
Den afvejning kan møde modstand fra EU, der ikke vil sende flere penge mod syd, uden at der kommer CO2-reduktioner ud af det. Den danske klimaminister Lars Aagaard (M) har meddelt, at en aftale på topmødet afhænger af denne balance.
- Vi vil have, at verden samler sig om at få udledningerne ned. Og hvis ikke man kan betrygge os i det, bliver der ikke nogen aftale, sagde han onsdag.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
