DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Her ses arbejdspladsen på Volder Mark, mens arbejdet med 220 kV højspændingsstaionen endnu var i gang. Højspændingsstationen, som skal aftage grøn strøm fra Thor Havvindmøllepark, beliggende udfor Nissum Fjord, er nu færdig. (Arkivfoto.)
Kenneth Bagge Jørgensen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Klar til Thor: Energinet færdig med tilslutning til Danmarks største havvindmøllepark

To nye 220 kV højspændingsstationer. En af Danmarks største underboringsentrepriser samt 30 kilometer elkabler er klar til drift.
8. JUL 2025 22.18
Energi
Offshore
Plan & Byg

Energinet har afsluttet sit anlægsarbejde i forbindelse med tilslutningen af Thor Havvindmøllepark ud for Nissum Fjord. Projektet, som har været undervejs i over to år, er færdigt til tiden og markerer et vigtigt skridt i den grønne omstilling. Det skriver Energinet.

Med to nye 220 kV højspændingsstationer og 30 kilometer kabler er Energinet nu klar til at sende strøm fra havvindmølleparken ud på elnettet. Havvindmølleparken, der bygges af den tyske energikoncern RWE i Nordsøen, får en kapacitet på cirka 1000 MW, svarende til strøm til omkring én mio. husstande.

- I Energinet er vi nu klar med vores del af projektet, så vi kan hjælpe den grønne strøm ud i landet. Det sker gennem vores station i Idomlund og ud på højspændingsnettet til forbrugere i både Danmark og vores nabolande. Det er en kæmpe milepæl, som vi har glædet os til. Projektet er et godt skridt på vejen mod den grønne omstilling, som vi arbejder på i Danmark, siger Søren Dupont Kristensen, der er driftsdirektør i Energinet.

Projektet inkluderer en af Danmarks største underboringsentrepriser. Af de 30 kilometer kabler blev syv kilometer etableret via styret underboring på grund af miljøhensyn. Det omfattede 264 boringer og 42 kilometer rør. Trods udfordringer med forsinket miljøgodkendelse, vådt vejr og geopolitiske konsekvenser fra krigen i Ukraine er arbejdet afleveret som planlagt.

- Elinfrastruktur er måske ikke altid en så synlig del af den grønne omstilling. Kablerne er jo også gravet ned i jorden mellem Volder Mark og Idomlund, der er et nyt, stort knudepunkt i højspændingsnettet – men elforbindelser er helt afgørende for, at vi kan skabe et elsystem med mere vedvarende energi og transportere fx el produceret på havet rundt i landet”, siger Martin Hinrichsen, chefprojektleder i Energinet.

De første af parkens 72 vindmøller forventes at levere strøm i 2026, mens hele havvindmølleparken ventes færdig ved udgangen af 2027.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/klar-til-thor-energinet-faerdig-med-tilslutning-til-danmarks-stoerste-havvindmoellepark

GDPR