
Ukraine har afleveret et udkast om en mineralaftale til USA. Det oplyser en kilde fra den ukrainske delegation, som deltager i en sikkerhedskonference i den tyske by München, til Reuters. Der er endnu ingen meldinger om, hvad udkastet til aftalen konkret indebærer.
USA's præsident, Donald Trump, har tidligere luftet idéen om en byttehandel med Ukraine, hvor det krigsramte land kan give sjældne jordarter og mineraler til USA til gengæld for amerikansk støtte.
Imens har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagt, at amerikanske selskaber er mere end velkomne til at investere i sjældne jordarter i Ukraine.
USA har siden krigens begyndelse i 2022 hjulpet Ukraine med både humanitær bistand og en omfattende mængde våben og ammunition. Leveringerne ventes at fortsætte i de kommende måneder. Der er dog tale om tiltag, der blev sat i gang, mens Joe Biden var præsident i USA.
Siden Donald Trumps indsættelse i slutningen af januar er der ikke blevet præsenteret nogen nye støttepakker til Ukraine. Den nye præsident har samtidig ikke givet klart udtryk for, om støtten vil fortsætte som hidtil.
Præsidenten er ikke blandt deltagerne i sikkerhedskonferencen i München, der fra varer fra fredag til søndag. Til gengæld deltager vicepræsident J.D. Vance og Volodymyr Zelenskyj. Fra dansk side deltager både statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.