DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Kenneth Bagge Jørgensen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Spændingsdyk i elnettet tredoblet: Koster virksomheder millioner i tabt produktion

Medicinal- og fødevareindustrien er særligt hårdt ramt af ustabil elforsyning, som følge af omstillingen af energiforsyningen.
21. OKT 2025 14.09
Energi

Antallet af spændingsdyk i det danske elnet er steget markant siden 2016 som følge af den grønne omstilling og flere skift mellem energikilder. Det rammer især virksomheder, hvor selv kortvarige afbrydelser kan føre til store produktionstab. Det oplyser teknologiselskabet ABB.

For private forbrugere er et spændingsdyk ofte uden betydning, men i industrien kan det føre til dagevis af produktionsstop og tab for flere mio. kr. Særligt i medicinal- og fødevarebranchen, hvor produktionskvaliteten er afgørende, udgør spændingsdykkene et stigende problem.

- Der er ingen tvivl om, at omstillingen til vedvarende energi er den rigtige vej at gå. Men lige nu, hvor vi står midt i transitionen, oplever vi en bagside ved de mange skift mellem energiformer, fordi det er blevet betydeligt vanskeligere for energiudbyderne at kontrollere produktionsmængden. Det betyder, at der i omstillingerne kan opstå få millisekunder med det, vi kalder for spændingsdyk, siger Rasmus Theill, der er country leader i Power Protection hos ABB Electrification, i en meddelelse.

Ifølge tal fra Energinet er antallet af spændingsdyk steget fra 29 i 2016 til 91 i 2022. Og selvom de nyeste tal endnu ikke er offentliggjort, vurderer ABB, at udviklingen er accelereret yderligere de seneste år.

- Selvom de nyeste tal ikke er offentliggjort endnu, tør jeg godt sige, at vi har set en endnu mere markant udvikling de seneste 2-3 år. Og når vi taler med produktionsvirksomheder inden for medicinal- og fødevarebranchen, hvor kravene til produktionskvalitet er tårnhøje, er det tydeligt, at spændingsdykkene udgør et stigende problem, siger Rasmus Theill.

Flere virksomheder har taget skridt til at sikre sig mod de ustabile forhold, blandt andet med installation af backup-systemer. Men mange tøver stadig med at investere i løsningerne, selv om de økonomiske konsekvenser af et nedbrud kan være store. ABB oplever stigende efterspørgsel på rådgivning om, hvordan virksomheder kan beskytte sig mod fremtidige spændingsdyk.

- Om business-casen giver mening, afhænger selvfølgelig af branchen og det potentielle produktionstab ved en ustabil forsyning, siger Rasmus Theill, som forudser at spændingsvariationerne bliver flere og flere over de kommende år, som følge af den forsatte elektricificering af samfundet. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/spaendingsdyk-i-elnettet-tredoblet-koster-virksomheder-millioner-i-tabt-produktion

GDPR