DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Kjeld Olesen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Grønne pensionsinvesteringer vokser trods global uro

Pensionsbranchen har øget de grønne investeringer med 12 pct. det seneste år og har nu 385 mia. kr. placeret i grøn omstilling. Det viser en opgørelse fra F&P.
10. JUL 2025 5.30
Internationalt
Økonomi

På trods af global usikkerhed og et mere udfordrende investeringsmiljø er de danske pensionsselskabers grønne investeringer steget det seneste år. Det viser en ny opgørelse fra Forsikring & Pension (F&P).

Den samlede beholdning er nu på 385 mia. kr., hvilket er 42 mia. kr. eller 12 pct. mere end sidste år. Investeringerne er opgjort efter EU’s miljøtaksonomi og disclosureforordningens artikel 2.17, der definerer rammerne for bæredygtige investeringer.

- Det er gået op for de fleste, at de grønne investeringer har været i modvind, og markedet generelt er under pres. Inflation, usikre forsyningskæder og uro om de politiske rammevilkår for grønne investeringer mange steder i verden giver mange udfordringer. Men alligevel ser vi igen en samlet fremgang i branchens grønne investeringer, siger Kent Damsgaard, der er adm. direktør i F&P, i en pressemeddelelse.

Branchen sigter mod at nå et samlet investeringsmål på 450 mia. kr. i grønne investeringer inden 2030. Målet blev første gang meldt ud ved FN’s generalforsamling i 2019 og er siden blevet opdateret i overensstemmelse med EU’s nye kriterier.

Fortsat fremgang kræver dog stabile og langsigtede politiske rammer, især for store projekter som vedvarende energianlæg og infrastruktur, lyder det fra Kent Damsgaard.

- Hvis der skal trækkes mere kapital til området, så er klare og langsigtede rammevilkår for investering helt afgørende. Særligt på vedvarende energi, infrastruktur og energiforsyning, hvor der er tale om meget store beløb, der skal investeres i starten af projekterne. Det er en stor og risikofyldt opgave at opstille fx en havvindmøllepark. Kan investorerne ikke afsætte strømmen eller tilladelser pludselig bliver trukket, som vi så forleden i USA, så får det investorer som fx pensionsselskaber til at holde sig tilbage, siger han. 


 
 amp
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//ptx/artikel/groenne-pensionsinvesteringer-vokser-trods-global-uro

GDPR