
European Energy har solgt 50 pct. af sit 111 MW store Saldus-projekt i Letland til Sampension, en af Danmarks største pensionskasser. Projektet kombinerer et 65 MW solcelleanlæg med et 46 MW batterilagringssystem og skal bidrage til Letlands mål om mere vedvarende energi og større fleksibilitet i elnettet. Det skriver European Energy.
Byggeriet af anlægget begyndte i juli 2025 og forventes færdigt i maj 2026. Når projektet er i drift, skal det levere grøn strøm til det lettiske elnet og samtidig øge stabiliteten gennem batteriløsningen.
- Vi viser med dette frasalg igen vores evne til at gennemføre store vedvarende energiprojekter fra udvikling til byggeri og leveret videre til langsigtede institutionelle investorer, siger Jens-Peter Zink, der er viceadministrerende direktør i European Energy.
European Energy har over 1 GW projekter under udvikling i Letland inden for landvind, sol og batterilagring. Letland sigter mod, at 57 pct. af elforbruget skal komme fra vedvarende energikilder inden 2030, men soludbygningen er fortsat bagud i forhold til nabolandene.
Sampension har tidligere købt halvdelen af European Energys Ventspils-projekt, Letlands største solpark på 148 MW, og med investeringen i Saldus får pensionskassen endnu et aktiv, der kombinerer solenergi og energilagring.
- Saldus-projektet giver os mulighed for at støtte udbredelsen af vedvarende energi i Baltikum og tilføje et diversificeret aktiv med både solenergi og energilagring til vores portefølje. Vi er glade for at kunne bygge videre på vores stærke partnerskab med European Energy med denne yderligere fælles investering, siger Torbjørn Lange, Head of Real Estate & Infrastructure hos Sampension.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.


























