DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark og Lars Bonderup Bjørn, CEO i EWII og bestyrelsesmedlem i Energy Cluster Denmark.
Energy Cluster Denmark

Digital forsyningssikkerhed bliver en del af Energy Cluster Denmark-strategi

Uden digitalisering kan vi ikke lykkes med den grønne omstilling. Og uden sikkerhed i det digitale kan vi ikke opretholde den forsyningssikkerhed, lyder det fra energiklyngen.
19. SEP 2025 10.30
Energi
Internationalt
Sikkerhed

Energy Cluster Denmark gør nu digitalisering og cybersikkerhed til et selvstændigt indsatsområde i sin strategi.

Ifølge direktør Glenda Napier og EWII-topchef Lars Bonderup Bjørn er det et nødvendigt skridt, hvis Danmark skal lykkes med den grønne omstilling.

"Uden digitalisering kan vi ikke lykkes med den grønne omstilling. Og uden sikkerhed i det digitale kan vi ikke opretholde den forsyningssikkerhed, der er selve fundamentet under vores samfund," lyder det i en fælles udmelding. 

Baggrunden er, at energiinfrastruktur i stigende grad er et mål for cyberangreb, mens EU’s NIS2- og CER-direktiver skærper kravene til virksomheders cybersikkerhed.

"Vi er i en ny virkelighed. Kolonialrørledningen i USA blev lammet af et cyberangreb. Ukraines elforsyning har været mål for gentagne digitale sabotageaktioner. Vestas og Mærsk har mærket konsekvenserne af cyberkriminalitet på egen krop. Det er påmindelser om, at energiinfrastruktur er et geopolitisk mål."

Unikt datagrundlag 

Energy Cluster Denmark peger på, at Danmark står stærkt med et unikt datagrundlag og en høj grad af tillid til datadeling, men at det kræver fortsat innovation og kompetenceudvikling.

Derfor vil klyngen bl.a. bruge Digital Energy Hub og nye projekter som RACE og HeatSync til at teste digitale løsninger, der både styrker effektivitet og sikkerhed.

"Når vi trækker viden ud af data, kan vi reducere spild, forbedre oppetid og udskyde store investeringer i kabler og gravemaskiner. Det er både billigere, grønnere og klogere. Men det kræver, at vi tænker sikkerhed ind fra start. For jo mere vi digitaliserer, jo mere udsatte bliver vi, hvis ikke vi beskytter systemerne," lyder det fra Glenda Napier og Lars Bonderup Bjørn. 

Digitalisering og forsyningssikkerhed spiller tæt sammen, lyder det.

"Vi kan kun lykkes med begge dele, hvis vi skaber et energisystem, der er grønt, driftssikkert og konkurrencedygtigt," skriver Glenda Napier og Lars Bonderup Bjørn og tilføjer: 

"Vi kan bygge nok så mange vindmøller og solparker, men hvis vi ikke kan styre og beskytte systemet, er der for stor en risiko i vores energisystem. Omvendt kan vi lave verdens bedste sikkerhed, men uden digitalisering får vi ikke det fulde udbytte af den grønne energi."

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/digital-forsyningssikkerhed-bliver-en-del-af-energy-cluster-denmark-strategi

GDPR