DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Bygningen på Amerika Plads er tegnet af PLH Arkitekter, stod færdig i 2017 og har en A-mærket energicertificering.
Colliers

Dansk kabelgigant flytter hovedsæde tilbage til København

NKT rykker sit hovedkontor fra Brøndby til København. Dermed vender selskabet tilbage til hovedstaden, hvor virksomheden blev grundlagt for over 100 år siden.
1. OKT 2025 12.00

Kabelproducenten NKT rykker sit hovedsæde fra Brøndby til Nordhavn i København. Fra 5. januar 2026 får virksomheden adresse på Amerika Plads 29, hvor omkring 140 medarbejdere får deres daglige gang.

NKT blev grundlagt i København i 1891 og har siden haft flere adresser i hovedstadsområdet. Hovedkontoret har ligget i Priorparken i Brøndby siden 1944, men flytningen til Nordhavn markerer et skifte tilbage til en mere central placering, skriver virksomheden i en pressemeddelelse:

Ifølge CEO Claes Westerlind skal det nye domicil skabe bedre rammer for medarbejderne og gøre det lettere at tiltrække internationale gæster. Han peger samtidig på, at tilgængeligheden med offentlig transport har været en vigtig faktor i valget af placering.

- Vores virksomhed vokser, og vi har i nogen tid undersøgt mulighederne for et nyt hovedkvarter. Vi ønsker at skabe et alsidigt og inspirerende arbejdsmiljø for alle, og i takt med de fremskridt, vi har opnået de seneste år, blev det tydeligt, at vi havde brug for mere plads og bedre faciliteter -både til vores kolleger i hovedsædet og til dem, der besøger os fra andre dele af verden, siger Claes Westerlind. 

NKT bevarer dog fortsat en del af aktiviteterne i Brøndby, hvor Service og Installation forbliver placeret.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/dansk-kabelgigant-flytter-hovedsaede-tilbage-til-koebenhavn

GDPR