DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

250 meter højt ikon skal rives ned: 99 procent af materialerne skal genanvendes

NG Nordic-ejede P. Olesen A/S har vundet totalentreprisen på Ørsteds nedlukkede kulkraftværk i Esbjerg og genetableringen af havnearealet på 150.000 m2.
16. SEP 2025 9.30
Energi

ESBJERG: Projektet med at nedrive kulkraftværket strækker sig over en periode på cirka to år og er et teknisk kompliceret og krævende projekt, der bl.a. omfatter demontering af anlæg, en 74 meter høj kedelbygning og den ikoniske 250 meter høje skorsten.

Herefter skal Ørsted levere et tomt og fuldt genoprettet areal tilbage til Esbjerg Havn.

Projektet lægger samtidig stor vægt på at genanvende materialer. Beton, jern og andre byggematerialer skal kildesorteres og nyttiggøres, enten gennem direkte genbrug eller genindvinding.

Direktør Peter Olesen understreger, at målet er at give så meget af materialet som muligt nyt liv:

- Det er et mål i sig selv at give materialerne nyt liv, og vi forventer at kunne cirkulere op imod 99 procent, siger han. 

Skorsten kræver særlige kompetencer

Den 250 meter høje skorsten udgør en særlig udfordring.

Her skal nedrivningen ske i samarbejde med den italienske specialist DESPE, der bruger den patenterede Red-O-Ring-metode til at miljøsanere og adskille skorstenen oppefra og ned fra en lukket platform.

De sidste 55 meter fjernes med P. Olesens egen ultra-langarmede maskine, kaldet Humlebien.

- Nedrivningen af Esbjergværket og genetableringen af havnearealet er et glimrende eksempel på vores ambition for at bidrage med bæredygtige løsninger til komplekse udfordringer i byer og industri, siger CEO Urban Reuse Are Strøm, NG Nordic.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/250-meter-hoejt-ikon-skal-rives-ned-99-procent-af-materialerne-skal-genanvendes

GDPR