Regeringen lægger i sin nye infrastrukturplan op til at give grønt lys til at bygge Marselistunnellen, der skal forbinde E45 motorvejen med Aarhus Havn. Det er selvsagt noget, som Aarhus Havn glæder sig over, da man i flere år har ønsket bedre adgang til havnen.
- En Marselistunnel er en nødvendighed, fordi vi kun kan drive en containerterminal i Aarhus, hvis containerne kan køres hertil og herfra uden trafikforsinkelse. Den tilstødende infrastruktur er afgørende for enhver havn, og der er ingen tvivl om, at tunnelen er en meget vigtig brik, der forhåbentligt nu falder på plads, siger Dennis Olesen, administrerende direktør for APM Terminals Aarhus.
Ifølge Aarhus Havn er der flere klimagevinster ved en tunnellen, som vil bidrage til at flytte mere gods fra landevej til søtransport, hvilket både er mere klimavenligt, og dels vil tunnelen betyde, at Marselis Boulevard bliver mere fredeliggjort, når den tunge lastbiltrafik flyttes under jorden, til fordel for gående, cyklister, personbilstrafikken og den kollektive trafik.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.