DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Putin lægger op til at gøre Tyrkiet til nyt gascenter

Rusland kan bygge et gasforsyningscenter, som kan komme tyrkerne til gode, mener den russiske præsident.  
13. OKT 2022 14.06
Energi
Gas
Politik

Præsident Vladimir Putin har torsdag sagt til sin tyrkiske modpart, Recep Tayyip Erdogan, at Tyrkiet udgør den mest pålidelige rute med hensyn til at sende gas til EU, og han har lagt op til, at Rusland kan bygge et forsyningscenter, som kan komme tyrkerne til gode.

- Ved opførelsen af et sådant forsyningscenter, som vi selvfølgelig skulle bygge sammen, ville der også blive skabt en platform ikke kun for forsyninger, men også for prisfastsættelser, fordi det er et meget vigtigt anliggende, hedder i en række udtalelser fra den russiske leder.

Putin talte også onsdag om et tyrkisk fordelingscenter. Han sagde, at Rusland kunne omdirigere de beskadigede Nord Stream-gasrørledninger i Østersøen til Tyrkiet. Putin og Erdogan mødtes i Kasakhstan, hvor Erdogan også nævnte Ruslands opførelse af Tyrkiets første atomkraftværk, der ventes åbnet næste år. Det var fjerde gang på tre måneder, at Putin og Erdogan mødtes.

Erdogan forsvarer på sin side, at han opretholder båndene til Rusland trods krigen i Ukraine. Tyrkiet er det Nato-land, som har tættest kontakt med Rusland i dag. Erdogan henviste torsdag til, at Tyrkiet har været med til at få en kornaftale på plads med Rusland om transport af ukrainsk korn via Sortehavet.

USA og EU lægger pres på Tyrkiet for at få landet til at støtte de sanktioner, som Vesten har indført mod Rusland.

/ritzau/AFP

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/putin-laegger-op-til-at-goere-tyrkiet-til-nyt-gascenter

GDPR