Der er ingen tid at spilde, og der er ingen tvivl. Adm. direktør Nils Skeby i Hanstholm Havn ved, at den grønne omstilling kræver handling her og nu. En overstået havneudvidelse til 650 mio. kr. gør, at havnen er klar til fremtidens havvindmølleparker både som udskibningshavn og senere servicehavn. Her er første mulighed havmølleparken Thor, der kommer til at ligge 20 km ud for Thorsminde, og afstanden til Hanstholm Havn bliver omkring 100 km.

- Vi ligger langt væk i forhold til Thor, men vi har pladsen og en dybde i havneindløbet på 11 meter og 10 meter i bassinet, fortæller Nils Skeby.

Han pointerer, at Hanstholm Havn er vandt til at håndtere vindmøllevingerne til Testcenter Østerild, der ligger kun knap 20 kilometer væk. Derfor er infrastrukturen som rundkørslerne allerede udbygget til, at lastbilerne kan komme igennem med de meget lange vinger.

Selvom Hanstholm Havn er klar og med i opløbet til at løfte opgaven, så har Nils Skeby andre planer, der er både visionære og meget langt fremme. Det er der en grund til.

- I Hanstholm Havn udgør konsumfiskeri 90 pct. af indtægterne, og det er risikabelt at være så afhængigt af et erhverv. Derfor er det vigtigt, vi tænker i andre indtægtskilder, fortæller Nils Skeby.

Vindmøllerne på havnen og den ultimative sektorkobling

Andre indtægtkilder er noget, som Nils Skeby har tænkt over i længere tid, for der er allerede handling bag ordene.

- Vi har et projekt, hvor vi netop har søgt om at opsætte samlet seks vindmøller. To 150 meter høje møller kommer til at stå på havnen, mens de sidste fire 180 meter høje kommer til at stå på havnens område vest for byen, fortæller direktøren.

Thy Mors Energi kommer til at blive ejer af vindmøllerne, men havnen kommer til at få husleje og en del af el-produktionen for at huse møllerne.

- Vinden bliver en vigtig del af havnens identitet i fremtiden, og vi regner med at ansøgningen kommer til at gå let igennem, fortæller han.

Men det stopper slet ikke her, for mulighederne synes næsten uanede på Nordvestkysten i Hanstholm.

Vindmøllestrømmen skal nemlig bruges til brintproduktion, der igen skal bruges til at lave methanol. Den grønne brændstof skal på længere sigt bruges til fiskeriflåden. Og der skal laves et biogasanlæg, som skal aftage restaffald fra fiskeindustrien og landbruget.

Den opgraderede gas skal bruges af de lokale virksomheder og resten tilsluttes naturgasnettet, der ligger i Hanstholm by. Den CO₂ der opstår i biogasprocessen kommer endda til at blive en brugbar ressource i methanol-produktionen.

Sådan er det også med den enorme mængde restvarme i form af varmt vand, der opstår i PtX-processen med at lave brint og methanol. Den varme vand skal nemlig bruges til fjernvarmen i Hanstholm.

Det er den type projekter, der ligger rundt omkring hos de havne og energiselskaber. Oftest strander de på grund af en mangel på investorer eller fordi, at den grønne strøm bliver for dyr, når der skal betales net-tarif. Sådan er det ikke i Hanstholm Havn.

- Alt kommer til at ligge på en matrikel, fortæller Nils Skeby.

Det betyder, at der ikke skal betales net-tarif af strømmen fra møllerne, fordi de har fælles matrikel med PtX-anlægget. Så det er en god grøn ide og en god forretning. Selv den vigtige investor synes at være på plads.

- Hvis alt går vel, så har vi en aftale inden året er omme med en dansk placeret partner, fortæller direktøren, der kun har haft kontakt til danske investorer i processen.

Lokal støtte

Mens man andre steder i Danmark oplever stor lokal modstand både mod vindmøller og biogas, så er det anderledes i Hanstholm.

- Hanstholm er opstået omkring havnen, så der er stor lokal opbakning. Vi tænker meget på, hvordan vi påvirker det samfund, som vi er en del af. Det er vores opgave at facilitere samfundet, fortæller Nils Skeby, der ser et stort samfundsansvar som havn.

Det drejer sig ikke om at ophobe penge men bidrage med til samfundet. Hanstholm Havn står således også for 14 pct. af skattegrundlaget i Thisted Kommune. I det hele taget er der flere grunde til, at Hanstholm Havn er så langt fremme med sin planlægning.

- Vi er pt de eneste, der både har pladsen og den industriklynge, der skal til, fortæller Nils Skeby om, at havnen har virksomheder, der kan bidrage eksempelvis med fiskeriaffald til det kommende biogasanlæg.

Plads er vigtig, for der endda plads til at lave dambrug og her kommer overskudsilten fra brintproduktionen ind i billedet.

- Et dambrug har brug for 90 tons ilt om året, og de komme fra brintproduktionen, fortæller Nils Skeby om muligheden for at have ilt, dambrug og virksomhederne i fiskeindustrien liggende side om side.

Fremtiden: CCS og mulig rørledning til 300 mio. kr.

En del af planerne for fremtiden er også det såkaldte carbon capture & storage (CCS). Lagring af C0₂ i undergrunden giver gode betingelser for offshore.

- Vi har Hanstholm Formationen, der ligger kun 15 km fra Hanstholm Havn, der er specielt velegnet til lagring af CO₂, fortæller Nils Skeby, der understreger vigtigheden af, at CO₂’en kan hentes op igen, så den kan anvendes i energiproduktionen senere.

Men Nils Skeby har en ide af en helt anden dimension, og den involverer Danmarks største udleder af CO₂, cementfabrikken Aalborg Portland.

- En CO₂-rørledning fra Aalborg Portland her til Hanstholm giver rigtig god mening. Vi vil være de eneste, der også kan tilbyde at bruge CO₂’en, fortæller direktøren.

De har allerede haft et møde med en ”lyttende” Energistyrelse om muligheden, der efter hans udsagn ville koste i omegnen 300 mio. kroner at bygge. Hvordan en eventuelt finansiering af en sådan rørledning skal se ud, hersker der ingen tvivl om for havnechefen.

- Det må være en statslig opgave, slutter Nils Skeby, der er godt på vej til at tage førertrøjen i den grønne omstilling til Hanstholm Havn.

Hanstholm Havn: Fremtidens energiklynge kan være klar i 2022