DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, præsenterer tirsdag flere detaljer for kommissionens RePowerEU-plan, som skal forbyde importen af russisk gas fra udgangen af 2027. (Arkivfoto). - Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix

EU-Kommission vil ikke tilbage til russisk gas i tilfælde af fred

Rusland en dårlig handelspartner, og EU skal have sin egen energiforsyning, mener EU- kommissær Dan Jørgensen.  
8. JUL 2025 23.49
Energi
EU
Gas
Politik

EU-Kommissionen vil ikke genoverveje forbud mod russisk gas, hvis der kommer fred i Ukraine. Det siger EU-kommissær for energi og boliger, danske Dan Jørgensen, på et pressemøde i Strasbourg tirsdag.

Ifølge Dan Jørgensen handler EU-Kommissionens ønske om at forbyde russisk gas ikke om krigen i Ukraine. I stedet handler det ifølge Jørgensen om, at Rusland er en upålidelig handelspartner.

- Lad mig være meget tydelig omkring det her. Det her er ikke en sanktion, som er relateret til konflikten i Ukraine og den russiske aggression. Det her er et forbud, som vi indfører, fordi Rusland har brugt energi som et våben imod os, og fordi Rusland har afpresset medlemslande i EU. Derfor er de ikke en handelspartner, som er troværdig, siger Dan Jørgensen.

Tirsdag præsenterer den danske kommissær flere detaljer fra EU-Kommissionens såkaldte RePowerEU-plan, som skal forbyde import af russisk gas fra udgangen af 2027.

Tidligere har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagt, at det vil være en historisk fejltagelse at åbne for russisk gas, når krigen i Ukraine slutter.

- Vi må gøre det ganske klart, at tidsalderen, hvor Europa er domineret af russiske fossile brændstoffer, nu er nået til sin ende, siger von der Leyen.

Det samme understreger Dan Jørgensen tirsdag.

- Det betyder også, at uafhængig af, om der kommer fred eller ej, så vil dette forbud stå ved magt, siger han.

Kommissionens plan har mødt kritik fra Slovakiet og Ungarn, som mener, at de ikke kan undvære russisk gas i deres energiforsyning. Landene mener, at det bliver for dyrt for deres borgere at bruge alternative energikilder.

Derfor har et forslag lydt, at man skal vende tilbage til russisk gas, hvis der kommer fred mellem Rusland og Ukraine.

Der er også andre lande, som forventes at blive økonomisk ramt af importforbuddet. Det gælder lande som Tyskland, Spanien og Belgien, som i øjeblikket importerer store mængder gas fra Rusland.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/eu-kommission-vil-ikke-tilbage-til-russisk-gas-i-tilfaelde-af-fred

GDPR