DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Biden: Hvis Rusland angriber Ukraine så lukker Nord Stream 2

USA præsident kalder efter møde med forbundskansler Scholz Tyskland for en af USA's allervigtigste allierede.
8. FEB 2022 9.28
Gas
Politik

Hvis Rusland invaderer Ukraine, vil der ikke længere være en gasledning Nord Stream 2. Den lukker. Det siger USA's præsident, Joe Biden, efter han mandag har holdt et møde med Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, i Washington. 

Den løber fra det vestlige Rusland til Nordtyskland via farvandet ud for Bornholm. Den har endnu ikke fået tilladelse til at transportere gas.

- Hvis Rusland invaderer - det vil sige, hvis kampvogne eller tropper krydser grænsen til Ukraine - vil der ikke længere været noget, der hedder Nord Stream 2. Jeg lover jer, at vi i så fald vil gøre en ende på projektet, siger Biden.

Præsidenten kalder samtidig Tyskland for en af USA's "vigtigste allierede i hele verden". Også Olaf Scholz advarer Rusland og siger på det fælles pressemøde, at Tyskland bakker fuldt op om, at det vil få meget alvorlige følger for Rusland, hvis landet griber til militære aktioner.

Tyskland mere tilbageholdende

Den tyske forbundskansler er dog ikke helt så klar i spyttet som Biden, når det kommer til Nord Stream 2, men lover blot, at han står skulder ved skulder med den amerikanske præsident.

- Vi kommer ikke til at tage forskellige skridt. Vi kommer til at tage de samme foranstaltninger (som USA, red.), og det vil gøre rigtig, rigtig ondt på Rusland, siger Scholz om mulige sanktioner.

Besøget i Washington er Olaf Scholz' første som forbundskansler, siden han tog over for Angela Merkel. Det kommer, efter at den tyske leder er blevet kritiseret af Ukraine og flere amerikanske politikere for at være for vag, når det kommer til løfter om at forsvare Ukraine.

Modsat USA og flere Nato-lande har Tyskland for eksempel ikke villet sende våben til Ukraine. Iagttagere har også udtrykt tvivl omkring, hvorvidt Tyskland virkelig vil være ville til at skrotte Nord Stream 2-projektet.


Ritzau / AFP

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/biden-hvis-rusland-angriber-ukraine-saa-lukker-nord-stream-2

GDPR