DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Aktivister fik annulleret billetter til Offshore Summit

Flere forskere, som er en del af gruppen ScientistRebel1, fik deres billetter til konferencen annulleret. Efter opråb blev de dog inviteret til debat.
2. DEC 2021 9.49
Politik

Flere medlemmer af aktivistgruppen ScientistRebel1 måtte op til Olie Gas Danmarks (nu Dansk Offshore red.) konference 'Offshore Summit' i går se deres billetter annulleret. Det oplyser Laura Horn, der er lektor på Roskilde Universitet og en del af gruppen, på Twitter. 

"Hov, hvad skete der lige der mht kritisk dialog med forsker om klimaspørgsmål? Jeg er lektor, og jeg blev afvist fra en konference, som jeg har betalt for at deltage i, skriver hun på det sociale medie.

Her fremlægger hun også dokumentation for afvisningen i form af en mail fra Olie Gas Danmark, hvor de oplyser hende om, at hendes tilmelding er aflyst på baggrund af "den seneste tids begivenheder.”

Hun også fortæller, at andre borgere tilknyttet protestgrupperne "Baltic Pipe Nej Tak" og "CollapseTotalDK" havde fået deres tilmeldinger afvist. 

Olie Gas Danmark valgte dog at trække annulleringerne tilbage, og inviterede i stedet Laura Horn til debatten "Vejen gennem den grønne omstilling". En invitation hun dog valgte at afvise på grund af manglende tid til at forberede sig. I stedet tog Joachim Peter Tilsted hendes plads, hvilket hun ender med at kvittere Dansk Offshore for.

"Tillykke @Dansk_Offshore med jeres beslutning at invitere en kritisk forsker med i den sidste paneldebat! Dygtige @JPTilsted er præcis hvad jeres panel om ’vejen gennem den grønne omstilling’ har brug for", skriver hun på Twitter. 

DK Havenergi arbejder på at indhente kommentarer til sagen fra Dansk Offshore og Laura Horn. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/aktivister-fik-annulleret-billetter-til-offshore-summit

GDPR