OPDATERET 2. juli 08:55: Danmarks EU-formandskab er knapt begyndt, før EU-Kommissionen onsdag lægger en af de største opgaver under det seks måneder lange formandskab på Danmarks bord. EU-Kommissionen vil onsdag fremlægge sit udspil til et nyt 2040-klimamål.
Udspillet ventes at lægge op til en reduktion af drivhusgasserne med 90 procent i 2040 sammenlignet med drivhusgasudledningen i 1990. EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen, kan ikke løfte sløret for detaljerne i målet, før præsentationen onsdag, men han ser 2040-målsætningen som afgørende på EU's vej mod klimaneutralitet i 2050.
- Klimaforandringerne forsvinder ikke. Hvert år ser vi nye varmerekorder, og derfor skal vi handle. Det mærker vi tydeligt i de her dage. Jeg anerkender, at det for nogle lande er svært. Men for mig er det helt afgørende, at EU holder fast i et højt klimamål for 2040, siger Dan Jørgensen.
Mens varmen i Danmark ventes at ramme omkring 30 grader på dagen for præsentationen af klimamålet, så er Bruxelles og flere dele af Sydeuropa allerede nu oppe på 36 grader. Derfor skal klimamålet i hus, siger Dan Jørgensen.
- Det gavner klimaet og giver den nødvendige politisk forpligtigelse og forudsigelighed virksomhederne har brug for, når de skal investere i den grønne omstilling, siger han.
Kira Marie Peter-Hansen frygter klimakreditter
Mangel på flertal for 2040-klimamålet i EU-Parlamentet gør dog SF's Kira Marie Peter-Hansen bekymret for, hvorvidt EU's institutioner kan blive enige om målsætningen under det danske EU-formandskab.
- Det værste ville være, hvis vi fik et klimamål under 90 procent, eller hvis vi fik et klimamål, hvor vi bruger klimakreditter, siger Kira Marie Peter-Hansen, som i EU-Parlamentet repræsenterer gruppen De Grønne.
SF bakker konkret op om en reduktion på mellem 90 og 95 procent.
En af de store debatter ventes at blive, om lande kan få lov til at købe klimakreditter i tredjelande og tælle dem med i regnskabet. Klimakreditter kan være investeringer i projekter tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Ifølge fortalere for klimakreditter burde de investerende lande kunne tælle det med som kompensation for eget forbrug.
Kritikken mod klimakreditterne lyder, at det bliver svært at måle, hvor meget de enkelte lande udleder, og at det vil være svært at holde landene til ansvar for deres udledning. Ifølge Kira Marie Peter-Hansen er det en måde at ødelægge fundamentet for, "hvordan vi forstår klimapolitik".
- Det ender med, at vi ikke får begrænset udledningerne lige så meget, som vi ville gøre, hvis vi satte målet uden klimakreditter.
Hun frygter, at den konservative gruppe EPP "hellere vil stå på fossilindustriens side end på klimaets side".
- Hvis vi skal have nogle som helst forhåbninger om at opfylde Paris-aftalen, skal vi nå klimareduktioner på mindst 90 procent i 2040.
Det er også sådan anbefalingerne fra EU's klimaråd har lydt. Helst så Kira Marie Peter-Hansen, at EU blev klimaneutral i 2040, men det er urealistisk, siger hun selv.
- Så det er for at lave videnskabsbaseret klimapolitik, at jeg lægger mig der, siger hun.
Efter at EU-Kommissionen har offentliggjort deres forslag til 2040-målet, skal målsætningen vedtages i EU-Parlamentet og i EU-Ministerrådet under dansk formandskab.
Ifølge Kira Marie Peter-Hansen har den konservative EPP-gruppe endnu ikke meldt klart ud, om man bakker op om målet på 90 procent.
Konservative: Klimakreditter nødvendige
Men Konservative Folkepartis Niels Flemming Hansen, som i EU-Parlamentet repræsenterer EPP, siger, at han bakker op om målet. Han mener, at det er vigtigt, at der skal være plads til "mere realistiske og tilpassede løsninger".
- Hvis vi vil lykkes med vores klimamål, er det afgørende, at alle bidrager, men det skal ske på en måde, der tager hensyn til de forskellige udgangspunkter og muligheder, siger han.
Ifølge Niels Flemming Hansen er det relevant at se på klimakreditter, fordi store lande som Polen og Frankrig kæmper imod de 90 procent. Uden klimakreditter når vi det ikke, mener han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
