CTV-rederiet World Marine Offshore, der har base i Esbjerg, må for anden gang inden for kort tid sætte gang i en proces med ansættelsen af en ny direktør. Således har CEO Hans Schneider meddelt bestyrelsen, at han ønsker at fratræde sin stilling. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
- Hans har leveret en stærk indsats og har sin betydelige andel i, at World Marine Offshore har skabt en turnaround, leveret mange gode resultater og nået vigtige milepæle. Vi accepterer Hans’ opsigelse med beklagelse og ønsker ham alt det bedste i sit næste virke, siger bestyrelsesformand Søren Kristian Espersen.
Hans Schneider blev udpeget til CEO i december 2021 og har dermed kun besiddet jobbet i ti måneder. Ifølge den fratrædende direktør, har han dog haft en god tid i rederiet, men har fået et mulighed, han ikke kunne sige nej til.
- Jeg har haft en fantastisk spændende og lærerig tid i World Marine Offshore. Vi har dygtige medarbejdere og et produkt, som vel aldrig har været mere relevant, end det er netop nu. Min tid ved roret blev kortere, end jeg havde forestillet mig, men nogle gange kommer der bare en mulighed forbi, man er nødt til at gribe. Der er sket her, og derfor giver jeg nu stafetten videre, siger Hans Schneider.
Hans Schneider vil blive i sin stilling for at sikre en god overgangsperiode, når hans afløser er fundet. Senest med udgangen af marts 2023 forlader han dog World Marine Offshore. Hvor Hans Schneider fortsætter karrieren, oplyser virksomheden ikke.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.