6. januar måtte CTV-rederiet World Marine Offshore, der har base i Esbjerg, som følge af ledelseskaos, en strid mellem ejerne og presset likviditet indgive sin konkursbegæring til skifteretten i Esbjerg, og nu har retten så afsagt konkursdekret over virksomheden. Det skriver JydskeVestkysten.
"Det er en ulykkelig situation som World Marine Offshore A/S, dets medarbejdere, partnere, leverandører og kunder befinder sig i. Det har længe været klart at ejerne bag selskabet måtte skilles. Jeg og andre kræfter før mig har arbejdet hårdt på at bidrage til en løsning for ejerne og dermed World Marine Offshore A/S. Vi er nu nået dertil hvor vi må konstatere at dette ikke kunne lykkes. Ved en skilsmisse er der to muligheder enten ved gensidig aftale eller at parterne har brug for, det foregår under en lovgivningsmæssig ramme, der sikrer at alle kommer bedst muligt videre. Det er det sidste, der nu er tilfældet i forhold til World Marine Offshore A/S," skriver administrerende direktør i World Marine Offshore, Hans Schneider i en udtalelse til mediet.
Hans Schneider har for nyligt opsagt sin stilling i virksomheden, og stod til at stoppe senest med udgangen af marts. Nu har kurator advokat John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab, dog indsat Hans Schneider, som kuratellets rådgiver, mens værdierne sikres og forretningen køres videre i det omfang, det er muligt. Ifølge kuratoren får konkursen betydning for omkring 70 ansatte, primært søfolk.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.