DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vesterhav Syd er placeret ca. 9 km ud for Hvide Sande. (Arkivfoto.)
Hans Meineche/Biofoto/Ritzau Scanpix

Vindmøllesafari lokker turister til Hvide Sande

Havvindmølleparken Vesterhav Syd er blevet et populært udflugtsmål for turister, der vil tæt på de næsten 200 meter høje møller ud for den jyske vestkyst.  
27. OKT 2025 12.03
Kultur & Fritid
Offshore

Rundt regnet 3.000 turister har i år betalt 400 kr. for at sejle med det gode skib Chimera ud til havvindmølleparken Vesterhav Syd, som ligger omkring 9 km fra Hvide Sande. På den tre timer lange sejltur får gæsterne mulighed for at opleve de 20 Siemens Gamesa-vindmøller, der leverer strøm svarende til 170.000 husstandes årlige forbrug. Det skriver Green Power Denmark.

Skipper Fritz Kott begyndte for få år siden at tilbyde vindmøllesafarier, efter at mange gæster på hans havnerundfarter viste stor interesse for de tre landvindmøller, der står ved udsejlingen fra Hvide Sande Havn.

- Mange gæster var imponerede over, hvor positiv en betydning de tre vindmøller har haft for Hvide Sande Havn, og hvor billig varme de giver borgerne i Hvide Sande. Derfor lå idéen om vindmøllesafari lige til højrebenet, da der skulle bygges en havvindmøllepark ud for kysten, siger Fritz Kott, der er skipper og medejer af M/S Chimera.

Vesterhav Syd blev indviet i 2024 ligeledes gjorde søsterparken Vesterhav Nord. De to parker har samlet 41 vindmøller med en samlet kapacitet på 344 MW og omkring 4.400 lokale medejere. Tidligere var der modstand mod projektet, men stemningen har ændret sig.

Ifølge Arne Rahbek, der er Community & Stakeholder Manager i Vattenfall, har vindmøllesafarierne bidraget til den udvikling, fordi de giver folk mulighed for at opleve møllerne på nært hold og danne sig deres egen mening.

- Der har været mange kritiske læserbreve og heftige lokale debatter. Men nu accepteres vindmøllerne i højere grad, og lokalbefolkningen kan konstatere, at det ikke var så slemt, som nogle modstandere havde forestillet sig. Turismen er større end nogensinde, og priserne på sommerhusene har aldrig været højere. Det er vi naturligvis også glade for i Vattenfall, lyder vurderingen fra Vattenfall-manden.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vindmoellesafari-lokker-turister-til-hvide-sande

GDPR
Vindmøllesafari lokker turister til Hvide Sande