Et af de største grønne energiprojekter i Vejle Kommune er under forberedelse. En hybrid energipark med både vindmøller, solceller, batterier og muligvis PtX og biogas er planlagt mellem Give og Thyregod. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
- Det hele starter nu. Vi har bevidst valgt at gå i dialog tidligt, før noget er låst fast - bortset fra vindmøllerne, hvor placeringen allerede er defineret, siger Jesper Houe, landechef i Eurowind Energy.
Projektets centrale element bliver 11 vindmøller på op til 180 meter i højden med en rotordiameter på op til 170 meter. Møllerne er placeret, så de overholder afstandskravene til beboelse. Ifølge lovgivningen skal der være mindst fire gange møllens højde til nærmeste bolig.
De øvrige dele af energiparken, herunder omkring 150 hektar solceller og et muligt biogasanlæg, er fortsat til overvejelse. Eurowind Energy vil inddrage lokalbefolkningen gennem arbejdsgrupper, inden en formel ansøgning forventes indsendt til Vejle Kommune omkring sommeren 2025.
Hvis projektet senere godkendes og gennemføres, vil det udløse en grøn pulje på knap 38 mio. kr. til lokale formål samt en frivillig årlig udlodning på op til 1,2 mio. kr.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.