DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Norlys accepterer bøden på tre mio. kr.
Norlys

Vildledende markedsføring: Norlys accepterer millionbøde fra Forbrugerombudsmanden

Norlys i en periode har haft et vildledende budskab på selskabets hjemmeside, det er man blevet straffet for, og selskabet accepterer bøden.
5. SEP 2024 10.10
Erhverv
Økonomi

Som kunde i Norlys’ energiforretning kan du opnå en rabat på forsikringer på op til 15 pct, hvis man samlede dem hos en af Norlys’ samarbejdspartnere. Sådan lød et budskab i en periode på Norlys' hjemmeside. Man der var tale om vildledende budskab, har Forbrugerombudsmanden konkluderet, og har derfor tildelt Norlys en bøde på tre mio. kr. 

I sin kendelse lægger Forbrugerombudsmanden vægt på, at man også kunne opnå en mindre samlerabat uden at være kunde hos Norlys, hvilket Norlys ifølge Forbrugerombudsmanden også burde have nævnt på hjemmesiden. Norlys accepterer bøden, og dermed er sagen afsluttet. Man er dog ikke enig i, at der er tale om vildledning.

- Vi er ikke enige med Forbrugerombudsmanden i, at der var tale om vildledning, og det har vi naturligvis haft en grundig dialog med ham om. Men for at få afsluttet sagen, har vi valgt frivilligt at acceptere det bødeforlæg på 3 millioner kroner, som Forbrugerombudsmanden er endt med at præsentere os for, siger Mads Brøgger, som er direktør for Norlys’ energiforretning, i en pressemeddelelse.

Der er 290 kunder, der har benyttet tilbuddet gennem Norlys. Bødeforlægget er baseret på nye regler, der væsentligt skærper det generelle bødeniveau i denne sagstype.

- I bagklogskabens klare lys ville vi gerne have formuleret os mere præcist, men det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke har haft nogen intention om at vildlede, og jeg kan kun beklage, hvis det har kunnet opfattes sådan. Så snart vi blev opmærksomme på synspunktet, tilrettede vi budskabet, siger Mads Brøgger.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/vildledende-markedsfoering-norlys-accepterer-millionboede-fra-forbrugerombudsmanden

GDPR