DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Viking Life-Saving Equipment med rekordoverskud

Redningsudstyrsproducenten fremlægger et overskud på 277 mio. kr. før skat.
11. MAR 2022 13.58
Offshore
Økonomi

Efter et dyk i omsætning og indtjening i covid-19-pandemiens første år, er Viking Life-Saving Equipment tilbage i  storform og leverer et rekordresultat i 2021.

Nettoomsætningen var med 2,7 mia. kr. en smule under rekordåret 2019, men resultatet før skat overtrumfer med 277 mio. kr. klart indtjeningen på 205 mio. kr. i det samme år. Koncernens resultat for 2021 ligger væsentligt over det forventede båret af et uventet stærkt 2. halvår.

- Vores bundlinje er på et historisk højt niveau, og det er drevet af to faktorer. Vi har samlet set haft et fint produktsalg, men på serviceområdet har der været vækst i alle ydelsesområder, hvor både de traditionelle og tilkøbte serviceydelser har haft et højt aktivitetsniveau. Den anden årsag er sparede omkostninger, som vi dog ikke kan forvente at fastholde fuldt ud i 2022, da der vil være et efterslæb i forhold til rejser samt deltagelse i messer og udstillinger over hele verden, siger administrerende direktør, CEO Henrik Uhd Christensen.

Viking-chefen betegner udviklingen i virksomhedens tre hovedsegmenter, fragtskibe (cargo), passagerskibe og offshore, som asynkron, da der både er forhold, der påvirker markedet negativt, og tendenser, hvis effekt virker modsat. Et eksempel er den hårdt ramte krydstogtindustri, der fortsat er præget af trængte rederier og oplagte skibe, men også af en ambition om at have flåden klar, til når tiderne bedrer sig. Det har resulteret i høj serviceaktivitet hos Viking.

- Inden for cargoområdet er der høj aktivitet i alt, hvad der kan bære en container, hvorimod tankskibe har haft et hårdt år. Offshore-industrien er begunstiget af en høj oliepris, men den store vækstmotor, efterforskningsaktiviteter, har langt fra samme omfang som tidligere. De store udsving inden for de enkelte markedssegmenter påvirker vores forretning forskelligt, men overvejende i positiv retning, siger Henrik Uhd Christensen.

Ledelsen i Viking forventer, at koncernen vil opnå en tilsvarende, høj aktivitet i 2022 og et resultat på linje med rekorden i det forløbne regnskabsår. Forventningerne er forbundet med større usikkerhed end vanligt på grund af den geopolitiske uro i verden.

amp

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/viking-life-saving-equipment-med-rekordoverskud

GDPR