DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Tyra II har nu sin endelige form, efter kranskibet Sleipnir (th) har forestaget sit sidste løft på Tyra-feltet.
TotalEnergies

VIDEO: Tyra II har nu sin endelige form

Det sidste element i Tyra II installationen er nu kommet på plads.
10. OKT 2022 12.48

OPDATERET: Søndag kl 17:04 placerede verdens største kranskib Sleipnir den 85.4 meter lange bro mellem den nye Tyra II-procesplatform og beboelsesplatformen, og dermed er alle elementerne i Tyra II forbundet. Det markerer, at løftet af de fire sidste dele af Tyra II – procesplatformen, to broer og et flare-tårn – er slut, og dermed har feltet nu sin endelige form. Det oplyser TotalEnergies, der er operatør på Tyra-feltet, i en pressemeddelelse.

- Det er fascinerende at vi nu kan se den komplette form af Tyra II. Alle otte platforme, seks broer, to ben og et flare-tårn er nu på plads i deres endelige position. Jeg er meget stolt af vores installationsteam og vores dygtige partner Heerema Marine Contractors, der endnu en gang udførte løfteoperationer lige efter bogen. Det er en vigtig milepæl, der er nået, men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Der er stadig meget arbejde at færdiggøre offshore, før Tyra II er klar til producere den første gas, siger Lars Bo Christiansen, der er viceprojektdirektør for TotalEnergies EP Denmark A/S.

I de kommende dage vil installationsteamet afslutte den sidste svejsning for at sikre, at de nye platforme og elementer kan modstå mange års hårdt vejr i Nordsøen.

Når alt er svejset sammen, vil installationsteamet give stafetten videre til tilslutnings- og idriftsættelsesteamet, der vil fokusere på at klargøre de installerede platforme og tilslutte dem til den eksisterende Nordsø-infrastruktur. Det er den sidste fase inden første gas fra Tyra II i vintersæsonen 2023/2024.

Verdens tungeste kranløft til søs

Det har været et stort arbejde, at få modulerne på plads. Mere end 260 personer ombord på Sleipnir har været involveret i arbejdet med at løfte procesplatformen, to broer og et flare-tårn. 

Forleden dag slog projektet endda en verdensrekord, da den største Tyra II-platform sikkert blev placeret på platformbenene i Tyra-feltet. Løftet af den 17.000 tons tunge procesplatform slog verdensrekord som det tungeste kranløft, der nogensinde er foretaget til søs. Du kan se en video af løftet her.

Når det genopbyggede Tyra II er tilbage i produktion, forventes det at levere 2,8 milliarder kubikmeter gas om året, hvilket svarer til 80% af den forventede danske gasproduktion.

Video er opsætningen af de sidste elementer af Tyra II kan ses herunder:

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/video-tyra-ii-har-nu-sin-endelige-form

GDPR