DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Verdens største kranskib løfter en platform til Tyra Vest.
TotalEnergies

Video: Se verdens største kranskib installere Tyra Vest-platforme

TotalEnergies og partnerne i Dansk Undergrunds Consortium startede i weekenden forårets installationer i Tyra Feltet, da kranskibet Sleipner installerede brøndhoved- og stigrørsplatformene til Tyra Vest.
5. APR 2022 13.14
Tyra

Den 30. marts indledte verdens største kranskib Sleipnir, sammen med tre platforme og en 260 mand stor besætning, den 527 kilometer lange rejse fra Rotterdam Havn til Tyra-feltet, hvor de ankom 48 timer senere.

I weekenden kunne installationen af Tyra Vests brøndhoved- og stigrørsplatforme så føres ud i livet, oplyser TotalEnergies i en meddelelse.

- Med installationen af  brøndhoved- og stigrørsplatformene til Tyra Vest tager vi hul på forårets installationskampagne. Det vil bringe os et vigtigt skridt nærmere færdiggørelsen af Tyra II – Danmarks nye knudepunkt for naturgas. I de kommende uger vil alle platforme, undtagen procesplatformen, være installeret i Nordsøen, siger Lars Bo Christiansen, Tyra genopbygningsprojektets viceprojektdirektør for TotalEnergies EP Danmark. Han fortsætter:

- Det, der kan ligne at flytte rundt på legetøjsblokke, er faktisk en meget kompleks opgave, som kræver mange års forberedelse og den højeste præcision under udførelsen. Ligesom piloter før take-off følger vores team en meget grundig og detaljeret manual udarbejdet af løfte- og installationseksperter.

De tre brøndhoved- og stigrørsplatforme vejer tilsammen 3.485 tons. De blev installeret en efter en af Sleipnir på seks timer. Kranførerne sænkede modulerne ned over en såkaldt ’guidepind’ på kun en meter i diameter for at få platformen sikkert på plads. Processen kan ses i videoen herunder. 

Næste skridt i arbejder bliver at installere den 5.400 tons og 32,5 meter høje beboelsesplatform, som bliver det tungeste løft  bliver forårets løftekampagne, hvilket forventes at ske i løbet af denne uge.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/video-se-verdens-stoerste-kranskib-installere-tyra-vest-platforme

GDPR