DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Vestre Landsret sender stor erstatningssag mod Ørsted endnu en tur i Sø- og Handelsretten

Kunders erstatningskrav mod Ørsted på 4,4 mia. kr. skal igen behandles i Sø- og Handelsretten
1. OKT 2021 12.33
Økonomi

Sø- og Handelsretten skal igen tage sagen op mellem Ørsted og en samling af elkunder, der føler, at de har betalt for meget for deres elregning. Det har Vestre Landsret i dag givet elkunderne medhold i. Elkunderne har rejst erstatningskrav mod Ørsted på ca. 4,4 mia. kr. 

Med dagens dom har Vestre Landsret således ophævet Sø- og Handelsrettens dom fra marts 2020, hvor Sø- og Handelsretten havde frifundet Ørsted under henvisning til, at en dom i sagen mellem Konkurrencerådet og Ørsted fra 2018 havde virkning for el-kundernes krav.

Dagens dom fra Vestre Landsret har dog fastslået, at dommen i sagen mellem Konkurrencerådet og Ørsted fra 2018 ikke fastslog, at Ørsteds priser var lovlige, skriver Energi Danmark, som er en del af søgsmålet, i en pressemeddelelse. 

- Dommen er som forventet, og vi ser nu frem til at få behandlet kravet i Sø- og Handelsretten. Vi har med tilfredshed noteret os, at Vestre Landsret i præmisserne udtrykkeligt giver os ret i, at Ørsteds priser aldrig har været konstateret lovlige. Vi forventer, at denne langvarige erstatningssag snart vil resultere i, at de overpriser, som el-kunderne har betalt, vil blive erstattet, siger administrerende direktør i Energi Danmark, Jørgen Holm Westergaard.

Havde håbet på punktum i sagen

Sagen stammer fra 2005, hvor Konkurrencerådet afgjorde, at Elsam, som nu er en del af Ørsted, havde brugt sin stilling på markedet for engrossalg af el i Vestdanmark til at opkræve for høje priser i andet halvår 2003 og hele 2004. 

Ørsted skal ifølge Vestre Landsrets dom tilbagebetale syv mio. kr. i sagsomkostninger, som el-kunderne blev pålagt at betale i Sø- og Handelsretten i 2020, og yderligere ca. to mio. kr. i sagsomkostninger for Vestre Landsret. Sagen ærgrer Ørsteds finansdirektør, Marianne Wiinholt.

- Vi havde håbet, at landsretten ville stadfæste Sø- og Handelsrettens dom om at afslutte erstatningssagen, fordi Elsam allerede er frifundet for konkurrencemyndighedernes påstand om overtrædelse af konkurrencereglerne. I stedet for at få sat punktum i denne meget langstrakte sag går den nu tilbage til Sø- og Handelsretten, siger hun, ifølge MarketWire.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestre-landsret-sender-stor-erstatningssag-mod-oersted-endnu-en-tur-i-soe-og-handelsretten

GDPR