
Vestas har på grund af krisen set sig nødsaget til at skærpe sin produktion. Det medfører et stop for flere projekter og fremtidige fyringer, lyder det i en pressemeddelese fra Vestas.
Det sker blandt andet i lyset af coronakrisen, der har givet store udfordringer for industrien og verdensøkonomien. Det er derfor nødvendigt at foretage en række tiltag for at sikre, at Vestas kan komme igennem året med en sund økonomi.
Derfor varsler Vestas nu fyringer af 400 medarbejdere, primært i Danmark. Det kommer til særligt at gælde de ansatte i Aarhus og Lem, hvor man vil stoppe sin produktion. Også den midlertidige produktion i Viborg vil blive afsluttet som en del af besparelserne.
- Vi er i en periode med stor usikkerhed og ved at foretage en strategisk beslutning for vores produkt-portfolio og mindske kompleksiteten, kan vi beholde vores konkurrenceevne i fremtiden og sikre, at vi kan hurtigt kan tilpasse os Covid-19-udfordringerne, siger Vestas direktør, Henrik Andersen.
- Det er altid svært at sige farvel til gode kollegaer og timingen for disse beslutninger er aldrig god, men det er vores ansvar at sikre Vestas fremadrettet, siger Henrik Andersen videre.
Koncernledelsen i selskabet går samtidig 10 pct. ned i løn indtil årets udgang.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.