I løbet af 2022 skal et af de væsentlige skridt på vejen mod serieproduktion af Vestas' nye flagskibsvindmølle V236-15.0 MW tages. Således vil den 115,5 meter lange prototype af vindmøllevingen til den kommende kæmpevindmølle blive sendt til test hos Fraunhofer Institute for Wind Energy Systems (Iwes) Bremerhaven i det nordvestlige Tyskland i løbet af 2022. Det oplyser Fraunhofer Iwes i en pressemeddelelse.
Testen af Vestas' nye store vinge vil være den første, der bliver testet på Fraunhofers nye testbænk, der i øjeblikket er ved at blive bygget. Testbænken er udviklet til at kunne teste vindmøllevinger på op til 120 meter. Vestas ser frem til samarbejdet om at test af V236-15.0 MW-vingen hos Fraunhofer Iwes.
- Udviklingen af vores nye vindmølle repræsenterer et vigtigt skridt for os i at kunne fremme teknologisk innovation i vindindustrien. Vi ser frem til at udføre de vingetest, vi har brug for til vores V236-15.0 MW prototype med en rotordiameter på 236 meter sammen med Fraunhofer Iwes, med det formål med sikkerhed at kunne starte serieproduktionen, der er planlagt til at begynde i 2024, siger Christian. Fenselau, chef for test og verifikation hos Vestas.
Hos Fraunhofer IWES glæder man sig over, at Vestas har valgt dem til at teste V236-15.0 MW-vingen.
- Selv efter mere end 30 succesfulde testkampagner er en vindmøllevinge, der måler mere end 115 meter, stadig en særlig udfordring for os, og kræver et tæt samarbejde mellem alle involverede. Vi er glade for at være i stand til at sikre en mangeårig partner som Vestas som den første kunde til vores nye testbænk, siger Steffen Czichon, der er afdelingschef hos Fraunhofer IWES.
Testene af vindmøllevingerne forventes at gå i gang i efteråret.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.