Søndag eftermiddagen brød en Vestas mølle i brand på en mark nær Lemvig. Branden startede ca. kl. 12:30 oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj til Dagbladet Holstebro Struer.
Først frygtede indsatslederen fra Nordvestjyllands Brandvæsen at branden kunne brede sig, da brændende dele faldt fra vindmøllen og dermed kunne antænde den underliggende kornmark. Den fare drev dog hurtigt over. Der opstod dog efterfølgende et andet problem.
- Bremsesystemet på selve tårnet er defekt, så den står lige så stille og drejer rundt. Man frygter lidt, at hvis hydrauliktrykket ryger, begynder vingerne at dreje ud igen, og så begynder de altså at snurre rundt, fortalte vagtchefen søndag eftermiddag til avisen.
Derfor var myndighederne i kontakt med Vestas for at få assistance fra deres havarigruppe. Tre en halv time efter branden startede var ilden dog slukket.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.