DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Økonomien kører ikke på skinner for tiden for Vestas. (arkivfoto.)
Morten Dueholm/Ritzau Scanpix

Vestas får underskud tredje kvartal i træk

Vestas er fortsat påvirket af forstyrelser i forsyningskæden og nedjusterer forventninger til hele året.
2. NOV 2022 8.21
Økonomi

OPDATERET: For tredje kvartal i træk må vindmølleproducenten Vestas præsentere et stort underskud for de mange investorer. I årets tredje kvartal var underskuddet på cirka 1,1 mia. kr, og der skrues samtidig ned for forventningerne til, hvad der kan sælges for i år.

Regnskabet er ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, der følger selskabet tæt, "rigtig skidt læsning":

- I første omgang handler det om, at der stadig er bøvl med forsyningskæden. Det betyder, at nogle af de projekter, de regnede med at kunne overlevere, kommer de ikke til at kunne. Og det er dyrt, siger han.

Vestas har i juli, august og september solgt for, hvad der svarer til 29 mia. kr. Det er 29 pct. mindre end et år tidligere Omsætningen forventes nu at lande mellem 108 og 115 mia. kr. i år. Før lød forventningen på niveauet 108 til 109 mia. kr.

Har hævet priserne på møller

Topchef Henrik Andersen peger blandt andet på, at Vestas i kvartalet blev ramt af inflationen - og de føromtalte problemer i forsyningskæden:

- I tredje kvartal af 2022 fortsatte Vestas med at øge den gennemsnitlige salgspris på vores vindenergiløsninger og byggede yderligere på vores momentum indenfor havvind, selv om geopolitisk usikkerhed og høj inflation påvirkede udførelsesomkostningerne og aktivitetsniveauet i vindindustrien, siger han i en kommentar til regnskabet.

Ifølge Jacob Pedersen fra Sydbank har der i lang tid været problemer i produktionen med, at man ikke har vidst, hvornår komponenterne ville komme.

- Vi ser konturerne, der godt kan betyde, at Vestas om et år er et helt andet sted rent indtjeningsmæssigt end nu. Det er der også brug for. Men Vestas løfter priserne på møllerne markant i øjeblikket - også mere, end hvad jeg forventede.

- Derudover er der også masser af politiske initiativer i gang, som over de næste kvartaler gerne skulle give udslag i en meget højere indgang af ordre, end det der opleves lige nu, vurderer han.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-faar-underskud-tredje-kvartal-i-traek

GDPR