DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Marika Fredriksson har besluttet at stoppe hos Vestas, for at fokusere på bestyrelsesarbejde.
Vestas

Vestas ansætter ny CFO

Marika Fredriksson fratræder som Vestas’ Koncernøkonomidirektør. Afløseren er fundet internt i form af Hans Martin Smith, der har været CFO økonomidirektør for Vestas Northern & Central Europe.
3. NOV 2021 9.25
Navne

Efter knap ni år på posten som koncernøkonomidirektør (CFO) i Vestas har Marika Fredriksson besluttet, at hun pr. 1. marts 2022 stopper på posten. Marika Fredriksson har i sin ansættelsesperiode været med til at løfte Vestas' omsætning fra seks mia. til mere end 15 mia. euro.

- Marika Fredriksson har haft en enorm betydning for både Vestas og vindenergiindustrien som helhed, og hun har spillet en nøglerolle i opbygningen af Vestas’ stærke økonomiske fundament og markedsledende position, siger Henrik Andersen, der er Koncernchef & CEO hos Vestas. 

Marika Fredriksson har fået megen anerkendelse for sin indsats i Vestas. Blandt andet blev hun i 2015 kåret som årets CFO i Danmark. Frederiksson har dog ønsket i højere grad at fokusere på bestyrelsesarbejde i fremtiden, oplyser hun i en pressemeddelelse. 

- Det er et fundamentalt anderledes Vestas, jeg forlader i slutningen af februar, end det Vestas jeg blev en del af for knap ni år siden. Det har været en formidabel rejse både for virksomheden og for mig personligt, og jeg vil gerne takke alle de fantastiske kollegaer og samarbejdspartnere, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med i løbet af denne spændende periode. Ikke desto mindre ser jeg virkelig meget frem til at kunne fokusere mere på mine bestyrelsesposter, og nu hvor en ny fase for Vestas, siger den afgående CFO.  

Intern afløser

Afløseren for Marika Fredriksson har Vestas fundet internt. Således bliver Hans Martin Smith ny CFO per 1. marts 2022. Hans Martin Smith har en lang karriere i Vestas bag sig og har været i virksomheden siden 2004. Senest har han været CFO for Vestas Northern & Central Europe.

- Vi er glade for, at vi har en stærk efterfølger i Hans Martin Smith, som jeg glæder mig til at byde velkommen i direktionen. Ud over at have en lang og alsidig karriere i Vestas bag sig, har Hans alle de rette kompetencer og karaktertræk til at efterfølge Marika og understøtte vores fortsatte rejse mod at blive den globale leder inden for bæredygtige energiløsninger, siger Henrik Andersen. 

Vestas oplyser, at man arbejder på at finde en efterfølger for Hans Martin Smith som CFO for Vestas Northern & Central Europe. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-ansaetter-ny-cfo

GDPR