Allerede før stats- og regeringschefer den 1. november åbner FN-klimatopmødet COP26 i skotske Glasgow, vil et andet topmøde lige forinden påkalde sig stor interesse.
Den 30.-31. oktober samles klodens 20 største økonomier nemlig i Rom til møde i G20, som står for 75 procent af den samlede udledning af drivhusgas. Mødet er en vigtig strømpil for succes i Glasgow.
Danmark og otte andre lande har sendt et åbent brev til G20. Håbet er, at de 20 økonomiske sværvægtere vil skære i egne udslip af drivhusgasser og skrue op for klimastøtten til fattige lande.
"Klimaforandringerne er en nødsituation på kloden, som kræver internationalt lederskab. Tiden, hvor man endnu kan tage afgørende skridt for klimaet, er ved at rinde ud", skriver statsminister Mette Frederiksen og hendes kolleger.
Usikkerhed om Kina
Den britiske COP-formand, Alok Sharma, har allerede fyret grundigt op.
- COP26 er ikke en fotomulighed eller en snakkeklub. Det må og skal blive stedet, hvor vi får verden på sporet til at levere på klimaet, og det er op til lederne. Når det gælder klimaet, vil verden enten vinde eller tabe sammen, siger Sharma til Reuters.
USA viser igen flaget i klimaforhandlingerne med deltagelse af både præsident Joe Biden og klimaudsending John Kerry. Det vil i sig selv give FN-processen ny energi, er vurderingen fra alle sider - også fordi Biden har meldt skrappere klimamål ud end ekspræsident Barack Obama.
Det store spørgsmål er: Hvad har verdens største CO2-udleder, Kina, med til Rom og Glasgow? Og kommer præsident Xi Jinping selv?
Landets mangeårige klimaforhandler, Xie Zhenhua, understreger betydningen af COP26. Kina vil gøre sit bedste for at blive kulstofneutralt i 2060, siger Xie til Reuters. Det var søndag endnu uvist, hvem Kina sender.
Men en del verdensledere bliver væk fra Glasgow. Lederne i Rusland, Japan, Mexico, Brasilien, Iran og Sydafrika har meldt afbud.
Og kort før et utal af grønne taler vil strømme ud fra talerstolen, har Greenpeace afsløret, hvordan store klimasyndere forsøgte at svække indholdet i den nye rapport fra FN's Klimapanel den 9. august.
Det drejer sig ifølge BBC om Saudi-Arabien, Australien, Japan, Brasilien og Argentina.
Afrika står til at blive hård ramt
Afrika udpeges i en ny FN-rapport som arnested for klimakatastrofer og enorme flygtningestrømme, selv om kontinentet står for blot fire pct. af den globale CO2-udledning. Ifølge Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, trues 118 millioner ekstremt fattige afrikanere allerede i 2030 af tørke, oversvømmelse og ekstrem hede. Følgerne er sult, mere fattigdom og fordrivelse. Landenes bnp kan falde med op til tre procent i 2050.
Desuden ventes de tre gletsjersystemer i Østafrika at smelte helt væk senest i 2040'erne. Det gælder Mount Kenya, Kilimanjaro i Tanzania og Rwenzori-bjergene i Uganda.
Men de mest udsatte ulande venter stadig på den lovede klimastøtte fra Vesten på 100 mia. dollar om året i 2020-2025, understreger John Nordbo, klimarådgiver i Care Danmark.
- For de fattigste og mest sårbare ulande bliver det afgørende, at de rige lande fremlægger en klar plan for, hvordan de vil leve op til deres forpligtelser om klimabistand, siger han.
Af den støtte, de rige lande faktisk giver, går kun en mindre del til at hjælpe med klimatilpasning, så folk kan blive boende, hvor de gør. Selv om videnskaben er krystalklar, hvad angår behovet for handling, er COP26 ret uforudsigelig, mener John Nordbo.
- De store gnidninger mellem verdens lande, eksempelvis USA og Kina, kan resultere i, at der stort set ikke bliver besluttet noget på COP26, frygter han.
Vil have mere støtte
Mattias Söderberg, rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, stemmer i.
- Klimapengene har også stor politisk betydning. Hvis man ikke stoler på hinanden i en forhandling, er det meget svært at lave ambitiøse aftaler. Så uden konkrete løfter om flere klimapenge risikerer vi, at COP26 bliver en fiasko.
Han efterspørger nye måder at skaffe klimastøtte på.
- For de rige lande er det altid muligt at finde penge. Det har vi jo set under coronapandemien, siger Söderberg.
Afrikas chefforhandler på COP26, Tanguy Gahouma, fastslår, at selv om man stadig venter på de 100 mia. dollar årligt, vil afrikanske lande kræve, at beløbet mindst tidobles i 2030.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
