DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

For første gang nogensinde i EU:
Vedvarende energikilder producerer mere el end fossile brændstoffer

EU havde i 2020 sit grønneste elår nogensinde, og vedvarende energi overhalede for første gang fossile brændstoffer i elproduktionen.
26. JAN 2021 9.57
Klima

Den grønne elproduktion slog rekord i EU i 2020. Således kom 38 pct. af EU’s el i 2020 fra eksempelvis vind-, sol- og vandkraft. Fossile brændstoffer leverede 37 pct., og dermed overhalede vedvarende energikilder for første gang nogensinde sort energi i EU’s elmiks.

EU’s totale elforbrug faldt dog også med fire pct. i 2020 på grund af coronapandemien. Det viser en analyse foretaget af den tyske tænketank Agora Energiewende og den britiske tænketank Ember.

Milepælen er især hjulpet på vej af vækst i vind- og solenergi, som er fordoblet siden 2015. De to energikilder udgjorde en femtedel af EU’s elproduktion i 2020.

Danmark er et foregangsland for den vedvarende produktion af el, og er med 61 pct. det land, der har højest procentmæssigt produktion af el fra vedvarende energikilder. Irland (35 pct.), Tyskland (33 pct.) og Spanien (29 pct.) følger efter på de næste pladser.

Brugen af kul til produktion af el er især faldet. Faktisk er mængden af elproduktion fra kulkraftværker halveret siden 2015 og også i 2020 faldt produktionen med 20 pct., således at mængden af el produceret fra et kulkraftværk kun udgjorde 13 pct.

Helt så store fald oplevede man ikke i naturgas her faldt produktionen fra gasværker kun med 4 pct. i 2020.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vedvarende-energikilder-producerer-mere-el-end-fossile-braendstoffer

GDPR