DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Vattenfall reducerer CO2-udledningen fra vindprojekter

CO2-aftrykket fra Vattenfalls vindkraft er blevet reduceret til 13 gram pr. produceret kWh  sammenlignet med 15 gram i 2016.
25. JUL 2022 14.35
Klima
Offshore
Onshore

Svenske Vattelfall bliver bedre og bedre til at sænke klimaaftrykket fra sine vindprojekter. Over de seneste seks år er der således i gennemsnit blevet skåret to grag af CO2-udledningen således at den nu ligger på 13 gram pr. produceret kWh, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

I de nyeste vindmølleparker er udledningen dog endnu lavere. Således er udledningen fra den nye svenske vindmøllepark Blakliden Fäbodberget på 8 g/kWh. I dette tilfælde er det en reduktion af udledningen på 47 pct., sammenlignet med 2016, hvor udledningen lød på 15 g/kWh. Derudover er forskellen i forhold til fossilbaseret elproduktion enorm, som ud fra livscyklusperspektiv (Environmental Product Declaration, EPD) lander fossilt fyrede alternativer på omkring 400-1100 g/kWh afhængigt af typen. 

- Den nye miljødeklaration for vindkraft gør det klart, at ny teknologi drejer os i den rigtige retning med et lavere klimafodaftryk pr. produceret kWh. Vi ser en lignende udvikling inden for solcellepaneler og andre nye teknologier såsom batterier. Disse teknologier fremhæves i IPCC-rapporten om opnåelse af målet på 1,5 °C som nøgleteknologier til reduktion af udledningen fra energisektoren og til at muliggøre klimaomlægningen og et fossilfrit liv inden for én generation, siger Helle Herk-Hansen, Vattenfalls Head of Environment.

Størstedelen af CO2-udledningen fra Vattenfalls vindkraftportefølje stammer fra udvinding af råmaterialer, fremstilling af komponenter, opførelsesfasen og transport. Analyserne viser, at de største bidrag til den nedadgående tendens kommer fra omlægningen til fossilfri energi og energieffektivitetsforbedringer i energitunge processer såsom produktion af vindmøllerne samt råmaterialeproduktion gennem hele livscyklussen.

- Den nyligt indviede vindmøllepark Blakliden Fäbodberget, som Vattenfall ejer en del af, viser, hvordan den teknologiske udvikling og viden giver en hurtig reduktion i antal gram CO2 pr. kWh. Via livscyklusvurderinger lærer vi, hvordan vi kan forbedre vores egne resultater, indgå i dialog med leverandører og samarbejde med udviklere for løbende at reducere miljøpåvirkningen, siger Helle Herk-Hansen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vattenfall-reducerer-co-sub-2-sub-udledningen-fra-vindprojekter

GDPR