USA kan blive en afgørende modstander for verdens udviklingslande, når de til klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjan skal forhandle om at få klimafinansiering omfordelt fra rige til fattige lande. Men sådan ser den amerikanske delegation ikke på det.
Her er opfattelsen, at USA er en ledende skikkelse i at drive ambitiøse klimaaftaler på den globale scene. Det markerede USA’s nye internationale klimaforhandler John Podesta, da han deltog i det forberedende COP-møde Copenhagen Climate Ministerial i Helsingør fredag.
- USA er kommet tilbage og leder klimaforhandlingerne generelt, og det vil vi fortsætte med at gøre, sagde han til pressen.
John Podesta efterfølger den tidligere præsidentkandidat og udenrigsminister John Kerry som klimaforhandler for USA, der er gået på pension.
Podesta kommer fra en position som seniorrådgiver for præsident Joe Biden om klima, og tidligere har han ledt Hillary Clintons præsidentkampagne. Nu skal han stå i spidsen for supermagten i spørgsmålet om, hvor mange penge amerikanerne er villige til at give til fattigere landes klimafinansiering.
USA har hidtil holdt på pengene
NGO’er og udviklingslande peger på, at USA historisk er tilbageholdende, når det kommer til aftaler om flere penge til de lande, der rammes hårdest af klimaforandringerne.
Det eksisterende mål om, at verdens rige lande skal give 100 mia. dollar om året til de fattige lande, udløber i 2025. Det har været svært at få vesten til at opfylde målet, og på COP29 er det centrale tema, at verdenssamfundet skal beslutte et nyt.
Det er forventningen, at en stor del af forhandlingsarbejdet vil kredse om, hvor mange penge USA er villige til at putte i det nye finansieringsmål. John Podesta fremhævede, at præsident Joe Biden i 2021 har lovet at betale 11 mia. dollar til klimafinansiering
- Men vi bruger alle vores ressourcer til at forsøge at øge mængden af den finansiering, der er tilgængelig. Behovet er åbenlyst stort.
Behov for private midler
Den danske minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, har tidligere understreget, at det vil være en umulig opgave for verdenssamfundet at få vedtaget et højere finansieringsmål, hvis alle pengene skal komme fra offentlige kasser. Det er der simpelthen ikke villighed til globalt, lyder hans analyse.
Derfor kan løsningen være at blande offentlige og private penge i det nye mål, og det markerer USA også som en gangbar løsning.
- Investeringsmulighederne er store. Men det vil kræve flere kilder til finansiering, eksempelvis fra den private sektor, sagde John Podesta.
USA’s indsats skal også ses i lyset af, at præsident Joe Biden overtog et klimapolitisk dødsbo efter Donald Trump, mener Podesta.
- Da præsidenten blev valgt, fulgte han en præsident, der havde trukket USA ud af Paris-aftalen og vendt ryggen på klimaet nationalt og globalt. Det, vi har gjort, er at genetablere lederskab fra USA i klimadebatten.
Om det hele kan være spildt arbejde, hvis Donald Trump vinder præsidentvalget tæt på klimatopmødet COP29 i efteråret, vil John Podesta dog ikke kommentere på.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
