DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Siden fredag i sidste uge har rørledningen Colonial Pipeline været lukket, hvilket betyder, at flere tankstationer har måtte lukke.
Elijah Nouvelage, AFP, Ritzau Scanpix

USA's olieindustri ramt af hackerangreb

USA's største rørledning Colonial Pipeline har siden fredag været ramt af et hackerangreb i det største angreb mod amerikansk energi-infrastruktur nogensinde. Angrebet kan ramme amerikanske energipriser.
12. MAJ 2021 8.25
Internationalt

Det har længe været bekymringer for, at hackerangreb vil kunne ramme dele af USA's infrastruktur og energisektor. Nu er de bekymringer blevet til virkelighed, da hackergruppen DarkSide har angrebet en central del af USA's energi-infrastruktur, rørledningen Colonial Pipeline. 

Rørledningen, der er 9.000 kilometer lang, forbinder USA's energicentrum i Houston med den amerikanske østkyst, hvor forbindelsen strækker sig helt op til New York. 

Siden fredag har der dog været lukket for Colonial Pipeline-forsyningen, hvilket kan ramme de amerikanske benzin- og dieselpriser, samt potentielt de amerikanske oliepriser, da en stor mængde olie nu er strandet på raffinaderierne i Texas. 

- Hvis ikke de får styr på det i løbet af tirsdag, så er de i store problemer. De første områder, der bliver ramt er Atlanta og Tennessee - og så rammer domino-effekten New York, siger olieanalytiker Gaurav Sharma til BBC

Hvis situationen skulle udvikle sig til det værre, kan USA's præsident Joe Biden erklære situationen for en krisesituation og  igangsatte en række initiativer under den såkaldte Jones Act. Det betyder blandt andet, at en tankbiler og tankskibe kunne stå for en del af leveringen indtil Colonial Pipeline er tilbage i drift, skriver Bloomberg

Lige nu forventer myndighederne at situationen vil blive løst i løbet af denne uge, hvorfor man heller ikke har set de store udsving i de amerikanske olie- og energipriser endnu. 

Der er blevet spekuleret i, hvorvidt hackergruppen kan have forbindelser til Rusland, men det afviser både gruppen selv og amerikanske myndigheder. 

Gruppen DarkSide har selv kommet med en besked om hackerangrebet: 

- Vi er apolitiske, og vi deltager ikke geopolitik. Der er ingen grund til at koble os til en specifik regering eller at lede efter andre motiver. Vores mål er at tjene penge - ikke at skabe problemer for samfundet. Fra i dag vil vi tjekke alle selskaber, som vores partnere vil hacke for at forhindre sociale konsekvenser i fremtiden, oplyser gruppen ifølge DR.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/usa-s-olieindustri-ramt-af-hackerangreb

GDPR