DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Universel Robots med nedgang i første kvartal

28. APR 2023 11.53
Økonomi

Den danske producent af kollaborative robotter (cobots) Universal Robots havde i første kvartal 2023 en omsætning på 72 mio. USD. Det er en klar nedgang på 16 pct. ift. første kvartal 2022, som dog også var virksomhedens bedste Q1 nogensinde. Med konstante valutakurser ville nedgangen i årets første kvartal have været på 12 pct., oplyser virksomheden i en meddelelse.

- De svære makroøkonomiske forhold fortsætter med at påvirke efterspørgslen på automatisering, og vores overordnede resultater er også påvirket af ændringen i valutakurser. Til trods for disse faktorer er antallet af ordrer på vores nye UR20-cobot meget pænt, og forsendelserne af UR20 starter senere på året, siger Kim Nørgaard Andreasen, der er Chief Financial Officer hos Universal Robots.

I år vil Universal Robots udrulle et nyt Customer Succes Management-initiativ baseret på et pilotprogram i Nordamerika med mere support i implementeringsfasen. Pilotprogrammet har resulteret i et tættere forhold til kunderne og flere gentagne salg. Det nye program en en del af en ny strategi, som skal sikre at virksomheden kan imødekomme den globale efterspørgsel på automatisering og samtidig fastholde fokus på den enkelte kundes succes.

- Vi fortsætter med at fokusere på de ting, vi kan kontrollere. Vores forpligtelse til enhver kundes succes er en kerneværdi i Universal Robots, og det vil blive ved med at være en topprioritet for os. Efter at have set den positive forskel som vores Customer Succes Program har gjort for vores kunder i Nordamerika, er vi overbeviste om, at vi ved at levere mere support i implementeringsfasen vil sikre, at Universal Robots bliver ved med at være det logiske valg for kunder af alle størrelser, når de skal automatisere deres produktion,” siger Kim Nørgaard Andreasen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/universel-robots-med-nedgang-i-foerste-kvartal

GDPR