CfD er den mest effektive udbudsmodel til de kommende års udbud på havvind, viser en ny analyse af Copenhagen Economics. Analysen er udarbejdet på foranledning af Dansk industri (DI) og Wind Denmark.
Én af konklusionerne i den nye analyse er, at selv små justeringer af den kendte CfD-model, der benyttes bl.a. til udbuddet af havvindmølleparken Thor, kan føre til endnu skarpere budpriser, uden at staten påtager sig en større risiko.
- I flere lande i Europa har CfD været med til at sikre lave priser på vindenergi. Med denne udbudsmodel bliver risici og indtægter delt mellem staten og investoren, og det har vist sig effektivt også i forhold til investeringer i selve værdikæden, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Analysen viser endvidere, at en evt. indførelse af koncessionsbetalinger, hvor byder skal betale for at benytte havarealet, vil kunne risikere at reducere den samlede udbygning af vindmølleparker.
I de senere år er prisen på havvind faldet, så teknologien i dag er billigere end de fossile alternativer. Det har ført til en politisk forventning om, at de kommende havvindmølleparker vil blive etableret uden tilskud.
Ny model kan give elforbrugere ekstraregning på 450 mio. kr.
I forbindelse med energiaftalen fra 2018 blev det besluttet at analysere om kommende havvindmølleparker kan fungere som en indtægtskilde for staten. Dette kan ske eksempelvis gennem opkrævning af havbundsleje eller ved at havvindmølleparkerne bliver udbudt som en koncession, hvor den investor, der byder højest, får retten til at opføre havvindmølleparken.
- Analysen fra Copenhagen Economics hamrer en tyk pæl gennem, at det skulle være en god idé, at den grønne omstilling bliver styret efter, at statskassen skal tjene penge på havvind. Det vil være til skade for udviklingen med vindenergi, og det vil hæmme erhvervslivet, som kommer til at opleve højere elpriser end nødvendigt, siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Wind Denmark
Ifølge analysen vil koncessionsbetaling for kommende havvindmølleparker resultere i en unødvendig forhøjelse af elpriserne, som husholdningerne og erhvervslivet skal betale. Ekstraregningen for de danske elforbrugere, vil ifølge Copenhagen Economics løbe op i 400-450 mio. kr. om året, hvis koncessionsbetalingen er 0,5 mio. kr. pr MW.
Contract for Difference er omvendt en elprisaftale mellem en elproducent og fx den danske stat. Hvis markedsprisen for el bliver lavere end den fastsatte afregningspris indenfor kontraktperioden, betaler staten differencen. Hvis markedsprisen for el omvendt overstiger den fastsatte afregningspris, tilbagebetaler elproducenten differencen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.