DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
En soldat holder vagt uden for Zaporizjzja-værket. (Arkivfoto). - Foto: Alexander Ermochenko/Reuters

Ukraine beskyldes for angreb på Europas største atomkraftværk

Zaporizjzja-værket i Ukraine er Europas største atomkraftværk og kontrolleres af Rusland.  
14. MAR 2024 11.37
Energi
Internationalt
Sikkerhed

En del af atomkraftværket Zaporizjzja i Ukraine er torsdag morgen blevet udsat for en form for sprængning. Det oplyser den russisk kontrollerede administration på Zaporizjzja-værket ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge værkets russiske administratorer er et "eksplosivt aggregat" kastet ned i et område med dieseltanke, skriver de i en udtalelse. De beskylder ifølge Reuters Ukraine for at stå bag. Det fremgår ikke, hvornår angrebet skal være begået, og Reuters har ikke kunne be- eller afkræfte oplysningerne.

Zaporizjzja-værket er det største atomkraftværk i Europa. Det ligger i det sydøstlige Ukraine og blev indtaget af russiske styrker i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

En del af de ukrainske medarbejdere arbejder fortsat på værket, men det kontrolleres af russere. Værket er ikke i drift. Alle seks reaktorer på kraftværket er således i en såkaldt "nedlukningstilstand", men der er fortsat brug for el og vand til at nedkøle reaktorerne.

Der har flere gange været strømnedbrud på atomkraftværket, hvilket har skabt frygt for sikkerheden omkring værket. Ukraine og Rusland har flere gange beskyldt hinanden for at stå bag angreb, som har ramt elledninger og ødelagt forsyningen af el til atomkraftværket.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) advarede tidligere i marts Rusland mod at genoptage driften på Zaporizjzja-værket. Der har løbende under krigen været bekymring for sikkerheden på værket. Ikke mindst fordi der flere gange har været kampe i nærheden af atomkraftværket.

Atomkraftværket Zaporizjzja står normalt for en femtedel af Ukraines årlige elproduktion. Før invasionen havde det omkring 11.000 ansatte.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/ukraine-beskyldes-for-angreb-paa-europas-stoerste-atomkraftvaerk

GDPR