Siden sommeren 2011 har det været den vedtagne og urokkelige tyske politik: Alle landets atomkraftværker skulle være lukket senest i 2022. Men så kom krigen i Ukraine.
Med den fulgte der mangel på gas, høje energipriser og nu udsigt til en vinter, hvor tyskerne skal vælge mellem kolde brusebade og lukkede fabrikker, hvis ikke der sker noget.
Så når vores naboer mod syd til nytår skåler og ser "90-års fødselsdagen", er der alligevel en chance for, at atomkraft er med til at holde deres fjernsyn tændt. Forbundskansler Olaf Scholz har ellers mange gange afvist den mulighed.
I løbet af foråret og sommeren har spørgsmålet været bragt på banen af både politikere og interesseorganisationer. Hvorfor kan Tyskland ikke genstarte eller bevare nogle af de funktionsdygtige og sikre atomkraftværker midlertidigt, indtil gaskrisen er overstået, har spørgsmålet lydt.
Hver gang har Scholz svaret, at det stadig var regeringens politik at holde fast i beslutningen fra 2011, der blev truffet kort efter Fukushima-ulykken i Japan. Nu er der dog sprækker i hans atomkappe.
Befolkningen støtter forlænget brug af a-kraft
Onsdag erkendte regeringschefen nemlig, at det "kan give mening" at forlænge levetiden for de tre atomkraftværker, der stadig er i drift.
Det er blandt andet, fordi det ikke er gået så hurtigt som ventet med at udvide elnettet i det sydlige Tyskland, siger Olaf Scholz som forklaring på den mulige nye kurs.
- Vi vil handle på vegne af hele Tyskland, vi vil støtte alle Tysklands regioner på bedst mulig vis, så energiforsyningen til alle borgere og alle virksomheder kan garanteres så godt som muligt, sagde kansleren ifølge nyhedsbureauet dpa.
Beslutningen er ikke truffet ud af det blå. Olaf Scholz har været under stigende pres fra både partifæller, resten af det politiske spektrum i Tyskland og andre stemmer i Europa.
Desuden støtter omkring 70 pct. af tyskerne at forlænge de tre aktive atomreaktorers levetid ifølge en måling fra sidste uge.
Til gengæld har De Grønne, som er med i Scholz' regering, rødder i 1970'ernes antiatombevægelse og ventes at være svære at overtale, skriver avisen Wall Street Journal.
Står for seks pct. af elproduktion
Scholz har også påpeget, at det ikke er noget vidundermiddel at holde atomkraftværkerne i gang: De står kun for seks pct. af Tysklands elproduktion.
Men i en tid med energikrise, hvor man rundt om i landet slukker for belysningen af statuer og dropper varmt vand i vandhanen, kan selv små tiltag gøre en forskel.
Tyskland har allerede skruet op for de klimaskadelige kulkraftværker, i takt med at gasleverancerne fra øst svandt ind, påpeger andre. På det seneste har Rusland reduceret gastransporten gennem rørledningen Nord Stream 1 gevaldigt.
Det forklares blandt andet fra russisk side med, at man på grund af sanktioner fra Vesten ikke kan få fat i en nødvendig turbine, der har været til reparation i Canada.
Men det er ikke sandt, sagde Olaf Scholz onsdag, mens han stod foran turbinen, der i øjeblikket befinder sig i Tyskland.
Der er bare tale om hævn for Vestens støtte til Ukraine, mener kansleren.
- Der er ingen grund til, at den ikke kan leveres, sagde Scholz ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
