DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Tyskland køber del af kriseramt gasselskab

Scholz mener redning af Uniper er vigtig, fordi alle virksomheder ville blive berørt af selskabets sammenbrud.
22. JUL 2022 16.21
Gas
Økonomi

Den tyske forbundsregering køber 30 procent af det kriseramte tyske gasselskab Uniper i forbindelse med en omfattende redningspakke.

Det siger forbundskansler Olaf Scholz fredag.

- Redningen af Uniper er vigtig, fordi der ikke er nogen virksomhed, som ikke ville have været berørt af selskabets sammenbrud, siger forbundskansleren.

Han understreger, at Uniper er et enkeltstående tilfælde.

Det tyske selskab er den største importør af russisk gas i forbundsrepublikken og er hårdt ramt af markant færre russiske gasleverancer.

Det har tvunget Uniper til at købe gas til en højere pris andre steder. Nu går den tyske regering ind med milliarder af euro for at redde selskabet.

Redningspakken omfatter en indsprøjtning af kapital på omkring 267 millioner euro, hvilket svarer til næsten 2 milliarder kroner.

Desuden er selskabet stillet øget kredit i udsigt - op til 9 milliarder euro, hvilket er omkring 67 milliarder kroner.

De nuværende ejere af Uniper bidrager med milliarder gennem salg af aktier, pointerer Scholz.

Forbundskansleren gør det klart, at den tyske regerings beslutning om køb af en del af selskabet ikke behøver at vare evigt, men er nødvendig som en midlertidig støtte.

Han siger samtidig, at forbrugerne vil blive stillet over for højere gaspriser i september eller oktober.

Regeringschefen, der holdt pressemøde om redningspakken i Berlin tidligt fredag formiddag, bebuder også en velfærdsreform næste år og juridisk beskyttelse af de borgere, som ikke har råd til at betale deres energiregninger

Ritzau / AFP

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/tyskland-koeber-del-af-kriseramt-gasselskab

GDPR