DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Tysker bliver ny vindchef for Rambøll

Tim Fischer bliver chef for Rambølls globale vindafdeling. Han overtager posten fra Klaus Jacob Jensen, som dog fortsætter på posten i en overgangsperiode frem til 2023.
11. MAJ 2022 15.30
Navne
Offshore
Onshore

Rambølls globale vindafdeling har haft vind i sejlene, og vinddivisionen er de seneste år vækstet med 25 pct. årligt. Nu skal en ny mand stå i spidsen for kommende vækst, da Klaus Jacob Jensen har valgt at stoppe på posten. 

For at finde hans afløser har man set mod virksomhedens havvinddivisionen, der har stået for en stor del af rådgivningsfirmaets vækst inden for vindenergi de seneste år. Således bliver den hidtidige chef for havvinddivisionen Tim Fischer ny global chef for Rambølls vindafdeling, der i dag beskæftiger over 500 dedikerede vindenergieksperter fordelt på 25 kontorer i 15 lande globalt, oplyser Rambøll i en meddelelse.

- Jeg er beæret over at påtage mig denne nye rolle og lede et fantastisk team med enestående ekspertise og passion. Vi er forenet i vores mål om løbende at udvikle løsninger til en af vor tids mest kritiske udfordringer: at tackle globale klimaændringer ved at muliggøre den grønne energiomstilling på verdensplan. Efterspørgslen efter grønne energiløsninger er konstant stigende – nu mere end nogensinde i betragtning af den seneste geopolitiske udvikling. For 10 år siden ville installationsmål, som vi diskuterer i dag, have været umulige at nå, siger Tim Fischer. 

Hannes Reuter, administrerende direktør for Rambøll Energy, tror på at Tim Fischer bliver en stærk mand i spidsen for en fortsat satsning på vindenergi fra Rambøll.

- Vind er en central søjle i vores ambition om at blive den globale leder i energiomstillingen i vores industri, Tims stærke erfaring, lederevner og passion for vindsektoren vil være afgørende for yderligere at udvide vores global vindvirksomhed

Klaus Jacob Jensen bliver på posten som vindchef i Rambøll i en overgangsperiode, og han forlader virksomheden i januar 2023.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/tysker-bliver-ny-vindchef-for-ramboell

GDPR