Det socialdemokratiske SPD, De Grønne og de liberale i FDP reducerer Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröders privilegier drastisk. SPD-politikeren står til at miste sit kontor og dets medarbejdere.
Det resterende personale skal lukke kontoret ned og efterfølgende overtage andre opgaver, hedder det i en indstilling til forbundsdagens økonomiudvalg fra partierne i regeringskoalitionen. Schröder skal dog have lov til at beholde sin pension og sine livvagter, skriver Flensborg Avis.
Hermed går regeringskoalitionen ikke helt så vidt som de konservative søsterpartier CDU og CSU, der også ville stryge Schröders pension på grund af hans kontakter til Rusland.
- Schröder skader Tysklands internationale anseelse. Trods krigen i Ukraine har han endnu ikke taget afstand til den russiske præsident, Vladimir Putin, og holder også fast i sine poster i forskellige, russiske energiselskaber, lød det i begrundelsen fra CDU og CSU.
Schröder er i dag med til at lede bestyrelsen i Ruslands store statslige olie- og gasselskab Rosneft. Han leder også aktionærerne i det omstridte Nord Stream 2 projekt, og han står til at få en bestyrelsespost i det gigantiske russiske olie- og gasselskab Gazprom i juni.
Nævner ikke Rusland og Putin
Officielt begrunder regeringskoalitionen ikke deres indstilling med Rusland og Putin. Hermed bliver det også vanskeligere at argumentere mod forslaget. I stedet opfordrer SPD, De Grønne og FDP forbundsregeringen til at sikre sig, at tidligere kanslere forsynes med de ressourcer, de skal bruge til at opfylde deres efterfølgende forpligtelser. Den tidligere status som regeringschef er til gengæld ikke en begrundelse.
Partierne fastslår i den forbindelse, at Gerhard Schröder ikke længere varetager nogen forpligtelser, der har tilknytning til hans tid som forbundskansler. I givet fald vil beslutningen også kunne få følger for tidligere kansler Angela Merkel.
Schröder var kansler fra 1998 til 2005. Efterfølgende overtog han opgaver for blandt andre pipeline-virksomheden Nord Stream, russiske Gazprom samt energikoncernen Rosneft.
SPD's ledelse har opfordret ham til at melde sig ud af partiet på grund af den manglende afstandtagen til Rusland efter krigens begyndelse. Afgørelsen om indstillingen bliver truffet torsdag.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.