
Den tyske industri har i løbet af 2024 nedlagt 68.000 stillinger, svarende til et fald på 1,2 pct. i antallet af ansatte. Det oplyser det tyske statistiske forbundsamt. Stillingerne er især blevet fjernet i de store industrigrene, om end udviklingen varierer mellem brancherne. Det skriver den tyske avis die Zeit.
Særligt producenter af elektrisk udstyr har reduceret medarbejderstaben markant med et fald på 3,6 pct. Producenter af metaller, plastik og biler har også reduceret med omkring 2,4-2,9 pct., mens maskinindustrien – den største industrielle arbejdsgiver i Tyskland – gik tilbage med 1,2 pct. og nu har 948.000 ansatte.
- Det er et klart tegn på en deindustrialisering, siger Sebastian Dullien, der er videnskabelig direktør i det fagforeningsnære Institut für Makroökonomie und Konjunkturforschung (IMK).
Ifølge ham er udviklingen drevet af geopolitiske forandringer. Rusland er ikke længere en stabil energikilde, og både Kina og USA forsøger i stigende grad at fremme deres egen industri.
- To industrier, der i forvejen er i krise, kan blive hårdt ramt, siger Dullien med henvisning til meldinger om, at tidligere præsident Donald Trump ventes at indføre nye toldsatser mod bl.a. tyske maskiner og biler.
Han peger samtidig på, at det er afgørende, at en tysk politisk plan om 500 mia. kr. i offentlige investeringer bliver ført ud i livet hurtigt og fuldt ud.
Nogle brancher har oplevet mindre nedgang. I den kemiske industri og metalforarbejdning er beskæftigelsen faldet med 0,7 pct., og i produktionen af elektroniske apparater er faldet 0,4 pct. Fødevareindustrien er gået den modsatte vej og har haft en stigning på 1,8 pct.
Trods den seneste udvikling er der i dag stadig flere ansatte i den tyske industri, end der var for ti år siden. Siden 2014 er antallet steget med 3,5 pct. til i alt 5,5 mio., mens det siden rekordåret 2018 er faldet med 3 pct.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.