Tysk 50 MW-ordre til Vestas

KORT NYT17. MAR 2023 13.10

Tidligere fredag kunne Vestas offentliggøre en 50 MW ordre til det finske marked. Det er dog ikke dagens eneste ordre. Også tyske Energiepark Bad Lauchstädt GmbH har lagt en ordre på 50 MW, der skal drive Bad Lauchstädt TerraWatt-projektet i Sachsen-Anhalt, Tyskland. Det oplyser Vestas i en meddelelse.

For at levere den ønskede effekt skal Vestas opstille otte stk V162-6,2 MW-møller. Vestas skal desuden også stå for serviceringen af møllerne på en 25 år lang serviceaftale af typen AOM 5000.

De nye møller vil Energiepark Bad Lauchstädt bruge til at producere grøn brint i industriel skala, takket være et stort elektrolyseanlæg på op til 30 MW tæt på projektstedet. Møllerne skal leveres i første kvartal af 2024 og forventes at være sat i drift i det efterfølgende kvartal. 

amp

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet