
I marts blev Danmarks største gasfelt Tyra set i drift igen efter 4,5 års nedlukning, man startede op i begrænset kapacitet og oprindeligt var planen, at produktionen skulle være på fuldt blus i juli.
Der opstod dog problemer med en større transformer, der leverer strøm til IP-gaskompressoren (IP = Intermediate Pressure). Det førte til, at den fulde kapacitet blev udskudt til "sidst på året".
Det tidspunkt er nu kommet. I hvert fald har Tyra-feltets opereatør TotalEnergies i en REMIT-meddelelse oplyst, at man med med forbehold for driftsmæssige usikkerheder, forventer at nå fuld teknisk kapacitet på Tyra-feltet mellem 5. og 15. november 2024.
Med teknisk fuld kapacitet menes der, at alt det nødvendige maskineri er oppe at køre på Tyra-anlægget.
"Derefter vil teamet fokusere på at forbinde brøndene og genstarte gas-flowet fra Tyra Øst og Vest samt de omkringliggende felter (f.eks. Tyra Sydøst, Roar) for at komme op på plateau-produktion. Først når gas-flowet fra alle felter er genetableret, vil det være muligt for Tyra at nå fuld produktion," oplyser TotalEnergies i en mail til DOI.dk.
Tyra-anlægget vil i fuld drift producere 5,7 millioner kubikmeter gas om dagen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.