DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Om bord på Air Force One på vej til Superbowl indvilgede Trump journalister i nye planer om told på blandt andet import af stål og aluminium i USA. (Arkivfoto). - Foto: Om bord på Air Force One på vej til Superbowl indvilgede Trump journalister i nye planer om told på blandt andet import af stål og aluminium i USA. (Arkivfoto).
Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix

Trump varsler snarlig told på import af stål og aluminium

Trump vil mandag meddele, at der indføres toldafgift på 25 pct. på import af stål og aluminium, siger han.
10. FEB 2025 9.22

USA's præsident, Donald Trump, vil mandag annoncere en toldafgift på 25 pct. på stål og aluminium, der indføres i USA. Det siger Trump søndag til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One. Han siger desuden, at USA vil tilpasse sig andre landes toldsatser og understreger, at det vil gælde for alle lande.

- Helt enkelt er det sådan, at hvis de opkræver os, så opkræver vi dem, siger Trump.

Donald Trump indførte under sin første periode som præsident ligeledes en toldafgift på 25 pct. på import af stål og 10 pct. på import af aluminium. Senere indførte han toldfrie kvoter på importen af disse råvarer fra lande som Canada, Mexico og Brasilien. Den tidligere præsident Joe Biden udvidede i sin tid de toldfrie kvoter, så de også omfattede jern og aluminium fra Storbritannien, Japan og EU.

Den største andel af den stål, der indføres i USA, kommer fra Canada, Mexico og Brasilien. Det viser data fra den amerikanske regering og sammenslutningen af amerikanske stålproducenter, AISI. Trump underskrev i begyndelsen af februar dekreter, der lægger 25 procent told på alle varer fra Mexico og Canada. Inden toldsatserne blev indført, lykkedes det Canada og Mexico at indgå en aftale med USA om at udskyde tolden i 30 dage.

Både Canada og Mexico lovede i den forbindelse blandt andet at sætte flere tusinde soldater og medarbejdere ind ved landenes grænser til USA.Trump siger søndag, at han enten tirsdag eller onsdag vil holde et pressemøde, hvor han giver yderligere information om en plan om gensidig told. Den amerikanske præsident har tidligere udtrykt utilfredshed med at import af biler i EU er pålagt en toldafgift på 10 procent.

Samtidig er tolden på import af biler i USA på 2,5 pct.. På pickup trucks er den amerikanske toldafgift dog på 25 pct.


jel /ritzau/Reuters

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/trump-varsler-snarlig-told-paa-import-af-staal-og-aluminium

GDPR