DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Trump: Iran har bedt om våbenhvile

Iran har bedt om våbenhvile, men vil blive bombet, indtil vigtigt stræde er åbent, siger Trump.
1. APR 2026 15.42
Internationalt
Sikkerhed

USA's præsident, Donald Trump, siger i et opslag på Truth Social, at Irans præsident har bedt om en våbenhvile. Han siger videre, at USA vil "overveje" at gå med til det, når Hormuzstrædet er åbent.

- Indtil da bomber vi dem ud i total ødelæggelse eller - som de siger - tilbage til stenalderen, skriver Trump onsdag.

Trumps udmelding om, at Iran har bedt om våbenhvile, er ikke blevet uafhængigt bekræftet. Fra Iran lød det onsdag, at iranerne har den "nødvendige vilje" til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det sagde den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa. Det stod der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian.

Det gælder "især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen", tilføjede den iranske præsident. USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar. Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei blev slået ihjel i den første bølge. Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

/ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/trump-iran-har-bedt-om-vaabenhvile

GDPR