Nogle af dem, der råber højest i kampen mod klimaforandringer, er østater i Stillehavet. Det er små øer uden stor international indflydelse, men det afholder dem ikke fra at kræve handling fra verdens største udledere af CO2.
De små stillehavsøer er blandt de mest udsatte over for det vildere vejr, som klimaforandringerne fører med sig. Derfor er klimaforandringer øverst på dagsordenen, når øerne i denne uge holder topmøde i Tongas hovedstad, Nuku'alofa.
I kystbyen håber de 18 deltagerlande- og territorier at få international opmærksomhed rettet mod den stadig mere kritiske klimasituation, som med forhøjede vandstande og flere naturkatastrofer truer selve øernes eksistens.
Østaten Tuvalus ledere har flere gange gjort sig bemærket med brandtaler ved FN's klimatopmøder. Også ved topmødet i Tonga råber østaten med knap 12.000 indbyggere op.
- Hvis du forurener, skal du betale, sagde Tuvalus klimaminister, Maina Talia, mandag på topmødets første dag til AFP.
- Vi er virkelig nødt til at sikre, at vi fortsætter med at skubbe på for at kræve handling fra de lande, som udleder mest.
Behov for mere fart i den grønne omstilling
Særligt er der brug for at få mere fart på den grønne omstilling, så CO2-udledningen fra kul, olie og gas mindskes, lyder det. Tempoet er altafgørende, for østaterne kan ikke blive ved med at genopbygge, når den ene naturkatastrofe efter den anden rammer.
- Vi kan ikke stoppe klimaforandringer uden at tage fat i roden til problemet, som er den fossile industri. Det er katastrofe efter katastrofe. Vi mister evnen til at genopbygge og modstå endnu en cyklon eller oversvømmelse, siger Maina Talia.
Klar tale, som rammer et ømt punkt hos et af medlemmerne af gruppen af stillehavsøer: Australien.
Mens stort set alle landene ved topmødet er små udledere af CO2, som i global kontekst bidrager minimalt til klimaforandringerne, skiller Australien sig ud.
I Australien er kul en stor industri, og landets tøven med at skifte kurs giver dybe panderynker hos de øvrige medlemslande. Australien ønsker at afholde FN's klimatopmøde COP31 i 2026 sammen med de øvrige stillehavsøer, men har endnu ikke overbevist de øvrige lande om, at landet vil kæmpe lige så ivrigt for samme sag.
FN-generalsekretær har fokus på klimaforandringer
En, der til gengæld er en frontfigur i kampen mod klimaforandringer, er FN's generalsekretær, António Guterres. Han har frem mod topmødet rejst rundt til forskellige øer i Stillehavet for at sætte internationalt fokus på de mange store og alvorlige problemer, som klimaforandringer giver øerne.
Guterres er også for en sjælden gangs skyld mødt op til det ellers ofte lidt glemte topmøde, hvilket i manges øjne understreger situationens alvor.
- De beslutninger, som verdens ledere tager de kommende år, vil først afgøre skæbnen for øboere i Stillehavet og siden alle andre. Hvis vi redder Stillehavet, redder vi verden, sagde FN-chefen på topmødets første dag.
Sigende for stillehavsøernes udfordringer ramte et jordskælv med en styrke på 6,9 tidligt mandag ud for Tongas kyst. Det skabte nogen panik, men denne gang medførte det hverken skader eller tsunamiadvarsler.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
